Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
1667. 5. Marts.
Nr. 10.
del af Medgiften, vilde den altsaa blive 44-50 Rdlr., men den kunde kan
forrentes med 5 p. Ct. De 10 p. Ct., altsaa dobbelt Rente, bragtes kan
ved Livgedinget. Overfor Dalwigs Henvisen til, at det ikke gjaldt i Hes
sen, henviste de danske Kommissærer til, at i Brandenborg, Meklenborg,
Hessen-Darmstadt og Gottorp forrentedes Morgengaven ogsaa kan med
5p. Ct. Dalwig tog da dette Punkt ad referendum.
Spørgsmaalel om, hvorvidt Kongen vilde afholde Udgifterne til Prin
sessens Haand- og Spillepenge, egne Klæder og til hendes Hofstat af sit
egel Kammer eller give Prinsessen en bestemt aarlig Sum dertil, maatte ud
sættes, indtil Kongen kom tilbage fra sin Lgstrejse, men de Danske ønskede
dog at vide, hvor stor en aarlig Sum Dalwig vilde forlange dertil, og
hvor mange Personer Prinsessens Hofstat skulde bestaa af. Dalwig mente
egentlig, at det var unodvendigt allerede nu at fastslaa noget om Antallet
og Dønningen af Hofsiaten, da Kongen maaske foretrak at betale Prin
sessen en bestemt aarlig Sum dertil. De Danske ansaa det dog for ret
test at fastscette en bestemt Liste allerede nu. Man blev ogsaa i det væ
sentlige enig om en saadan, dog vilde de Danske kan give 1 Kammer
junker og 3 Jomfruer foruden Kammerjomfruen, medens Dalwig for
langte 2 Kammerjunkere og 6 Jomfruer. Angaaende Antagelsen og Af
skedigelsen af Prinsessens Hofstat var der nogen Uenighed. Dalwig
mente, at Prinsessen altid maatte have Ret til seiv at antage og afskedige
sine Betjente. De Danske vilde ogsaa lade det gælde for den første An
tagelse før Brylluppet, men senere kunde man ikke forbigaa Kongen
eller, naar han ikke var til Stede, Kronprinsen. Meningen var dog ikke,
at man vilde paaivinge Prinsessen nogen mod hendes Vilje.
Med Hensyn til Livgedinget gjorde de Danske opmærksom paa, at
en Edsaflæggelse i Livgedinget til Prinsessen, skønt den ellers var almin
delig, ikke kunde finde Sted i dette Tilfælde, da Kongen efter Indførelsen
af Suveræniteten havde bestemt, at der ikke kunde aftægges Ed til andre
end ham, men han vilde paabyde Indbyggerne i Livgedinget at vise Prin
sessen den tilbørlige Lydighed 1.
Da Dalwig havde krævet en skriftlig Resolution paa sin Proposition,
afgav de 3 tidligere nævnte Kommissærer og Theodor Lente efter Kon
gens Bemyndigelse den 27. April en saadan. Kongen strakte sig heri
noget videre end under Konferencen og erklærede, at han, med Forbehold
af sin høje Jus episcopale kunde gaa ind paa fri Religionsøvelse for
Prinsessen paa den Betingelse, at den fandt Sted ved en fredelskende
Hofpræst i et bekvemt Værelse og kun for Prinsessen og hendes Hofbe
tjente, men uden Nærværelse af andre og uden hadefuld Anførelse af
Kontroversprædikener. Hofpræslen maatte lillige forrette den hellige Nad
ver, men derimod ikke befatte sig med Daab og Vielsei. Medgiften skulde
1 Protokol over Konferencen 2. April. ! Resolutionen angaaende Reli
gionsspørgsmaalet var oprindelig i Overensstemmelse med det under Konferen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
