Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 1667. 5. Marts. Nr. 10.
være 22,250 Rdlr. og betales i én Sum. Morgengaven skulde derefter
være 4-450 Rdlr., at forrente med 2221h Rdlr., men Prinsen vilde dog
give Prinsessen en Morgengave af i0,000 Rdlr., at forrente med 500 Rdlr.
Prinsessen skulde dog kun nyde Renten, og hvis hun døde aden Arvin
gen, skulde Morgengaven falde tilbage til Kongen, saaledes som dei var
Skik i det kongelige Hus. Angaaende de 10,000 Rdlr. skulde der udste
des en særskilt Bireces, for at Forhøjelsen ikke skulde medføre Konse
kvensen. 1il Haand- og Spillepenge og til Prinsessens egne Klæder vilde
Kongen give Prinsessen 1000 Rdlr. aarlig. Fadder- og Højtidsgaver
skulde afholdes af Kronprinsens egne Kammerindtægter. Kongen vilde
underhalde og lønne Prinsessens Hofstat, der anføries enkeltvis med en
hvers Løn. Med Hensyn til Antagelse og Afskedigelse skulde dei forblive
som fra dansk Side forlangt under Konferencen. Kongen vilde fastsætte
et Livgeding, der gav en aarlig Indiægt af 4450 Rdlr., men da Prinses
sen som Enke ikke godt kunde komme ud af det med en saadan Sum,
vilde han forhøje Indkomsten til 10,000 Rdlr.; herom skulde der, ligesom
om den forhøjede Morgengave, oprettes en særskilt Reces. Ed i Livge
dinget kunde ikke indrømmes. Den Gæld, som Prinsessen maalte paa
drage sig som Enke, skulde betales af hendes Arvingen, medens den Gæld,
som Kronprinsen og Prinsessen paadrog sig i deres Ægteskab, skulde
betales af Kronprinsen og hans Arvingen.
Dalwig havde ikke været rigtig fornøjet med den Holdning, man i
Danmark havde indtaget med Hensyn til Religionsspørgsmaalel, og i
sine Breve til Landgrevinden beklagede han sig over, at kun Gabel i
dette Punkt viste nogen Imødekommenhed. Baade Kronprinsen og dennes
fortrolige Morten Schinckel udtalie til Dahvig Ønsket om, at Prinsesse
Charlotte Amalie før sin Afrejse til Danmark vilde lære Dansk, da det
vilde gøre hende afholdt af Folket og ogsaa forøge Folkets Hengivenhed
for Kronprinsen. Folkets Kærlighed til Kongehuset vilde blive større, hvis
dette viste større Kærlighed til NationalsprogeP.
Først den 25. Juli svarede Landgrevinden paa Frederik HPs Reso
lution. Hun udtalie Haabet om, al Kongen vilde bevilge Prinsessen og
hendes Beljenle fri Religionsøvelse uden nogen Restriklion, baade med
Vielse og Daab, i alt Fald med Daab, og ikke alene i København, men
ogsaa andensteds i Rigel, hvor Prinsessen opholdt sig. Ligesaa haabede
hun, at Kongen vilde lillade den reformerte Hofpræsi at forrette Begra
cen af de danske Kommissæren indtagne Standpunkt, men den overstregedes,
og den mere imødekommende Resolution indsattes i Stedet. 1 Dalwig til
Landgrevinden S1/s, 10/i, u/i 1666 (Fridericias Afskr.). — 19. April 1666 skriver
Prinsesse Charlotte Amalie til Dalwig i København om at sende hende en
Ordbog og en dansk Bibel, for at hun kunde lære Dansk. Hun vilde gøre sig
al Umage for at behage Kronprinsen, der ønskede, at hun skulde lære Dansk,
og hun haabede, at hun, naar han kom til Cassel, skulde kunne tale Dansk
med ham (Ark. i Marburg).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
