Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 1667. 5. Marts. Nr. 10.
Den 23. April kom Kørhitz og Ahlefeldt til Cassel, hvor de blev
modtagne med stor Pomp. Landgrevinden var dog noget skuffet. Hun
havde gerne set, at Ambassaden havde været langt større og prægtigere.
Den 25. April havde de Avdiens hos hende og bad om, at Formælingen
maatie blive fremskyndet. 27. April fandt der en Konference Sted med
nogle hessiske Kommissærer, Regeringspræsident Johann Dietrich v. Kune
witz, Gehejmeraad v. Durenberg, Kansleren Vultejus og en Sekretær. Da
de danske Gesandier erklærede, at de var komne for at overlevere den
originale Ægteskabstraklat med dertil hørende Akter, gjorde de hessiske
Kommissærer straks kraftige Indsigelser mod den Maade, hvorpaa Sagen
var ordnet fra dansk Side. Landgrevinden maatte efter den tidligere
Brevveksling gaa ud fra, at Kong Frederik III vilde sende Gesandter til
hende for at bringe de faa Punkter i Orden, hvorom der endnu ikke var
opnaaet Enighed, men nn mødte de danske Åfsendinge, uden nærmere
Meddelelse i Forvejen, frem med fuldt udfærdigede Originaler. En saa
dan Fremgangsmaade var stridende mod al Folkeret og Skik og Brug i
fyrstelige Hase. Saadanne Overenskomster maatie være billigede af begge
Parter. Seiv om der maaske i Realiteten ikke var noget at indvende mod
Ægteskabstraktatens Bestemmelser, kunde Landgrevinden dog ikke mod
tage de tilbudle Aktstykker, saa meget mindre som hun kan regerede
som Formynderske. De kunde derfor kun modtage Kopier af Akterne
for at forelægge dem for Landgrevinden til Godkendelse.
Kørbitz svarede hertil, at Udfærdigelsen af Akterne ikke var sket i
nogen ond Hensigt. Meningen havde ingenlunde været at ville præjudi
cere del hessiske Hus, som Kongen nærede saa stor Affekiion for, men
Kongen havde ment, at Landgrevinden forinden Formælingen vilde have
noget endeligt og forbindende i Hænde. Alle Hovedpunkter havde jo og
saa været i Orden, kun nogle mindre væsentlige Punkter stod tilbage;
om dem havde Kongen tilkendegivet sin Resolulion i Traktaten. Han
kunde ikke gaa bort derfrå, da Traktaten var i Overensstemmelse med
Skik og Brug i fyrstelige Huse og var afpasset efter Danmarks nuvæ
rende Forfatning.
De hessiske Kommissærer erklærede dog, at de først maatte referere
Sagen for Landgrevinden. Efterat dette var skei, kom de tilbage og med
delte, at Landgrevinden ikke havde været mindre forundret end de over
Kongens Fremgangsmaade. Man havde ikke saa meget som sendt hende
Kopier af Akterne til Efterretning og syntes heller ikke nu at vilte give
hende Kopier. Hun kunde dog umuligt antage Originalerne, inden hun
vidste, hvad de indeholdt. Kørbitz og Ahlefeldt erklærede, al de ikke
havde Fuldmagt til at give Kopier, men de vilde læse Originalerne op i
alles Nærværelse og kunde forsikre, at der absolut ikke laa noget ondt
bagved. Det hjalp dog altsammen ikke. De hessiske Kommissærer er
klærede kategorisk, at de ikke vilde modtage Originalerne, førend de
havde faaet Kopier meddelt, og for at komme videre med Forhandlin
gerne, maatte de Danske gaa ind derpaa.
Den 1. Maj holdies en ny Konference. Efter at have udtalt deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
