Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
1667. 5. Marts.
Nr. 10.
Beklagelse over, al Kongen ikke havde kunnet stille sig mere imødekom
mende i Religionsspørgsmaalet, fremførte de hessiske Repræsenlanter for
skellige mindre, væsentlige Ting, som de ønskede forandret eller nærmere
oplgst, saaledes ønskede de, da Medgiften aldrig fer havde været saa høj,
fordi den her var forhøjet med del schaumhurgske Ridrag, at del hessiske
og det schaumhurgske Ridrag skulde anføres hverl for sig, for at undgaa
Konsekvenser i Fremtiden med Hensyn til Kollaterallinjerne. Fire Punk
ter var af større Retydning og maatte nødvendigvis ændres: 1. Da den
Hofpræst, som Prinsessen nu havde, kun var laant af Kurfyrsten af
Rrandenborg paa él Aar, hvorefter der maatte udnævnes en ny,ønskedes
tilføjet en Restemmelse om, at Prinsessen, naar en Hofpræst afgik, altid
skulde have Ret til efler eget Tykke at udnævne en ny. 2. I Fortegnel
sen over Prinsessens Hofijenere var i Modstrid med Kongens Resolution
af 27. April 1666 udeladt en Hofmester med 800 Rdlr. i Lon. Kørhilz
og Åhlefeldt bemærkede hertil, at de ikke vidste bedre, end at Dalwig og
senere Landgrevinden overfor Kronprinsen seiv havde opgivet denne
Charge. De Hessiske svarede hertil, at Landgrevinden dermed kun havde
ment Titten, ikke Personen. Prinsessen kunde ikke undvære en saadan
Person. 3. Livgedingsforskrivningen skulde gælde fra den Dag, da
Obligationen paa Medgiften udleveredes, for at Prinsessen i alle Tilfælde
kunde være sikker paa sit Livgeding, og det skulde indføres i selve Ægte
skabslraklaien. 4. Da det var besværligl for Landgrevinden at skulle
betale Medgiften i Hamborg og i Rigsdaler in specie, ønskede hun al be
tale den i Cassel og i Dukater eller andre kurante Penge. Pengene kunde
saa sendes til Hamborg pr. Veksel eller under Konvoj.
Kørbitz og Åhlefeldt søgte ved alle mulige Forestillinger at faa Hes
serne til al frafalde Ændringerne og antage Æqteskabstraktaten, som den
forelaa, men uden Resultat. Kørbitz og Åhlefeldt erklærede da, at de
ikke havde Fuldmagt eller Instruks til at kunne gaa ind paa de begæ
rede Ændringer, men da Landgrevinden dog vilde sende nogle af sine
Raader med Prinsessen til København, foreslog de, at man nu fuldbyr
dede Vielsen, saa kunde de hessiske Raader siden forhandle med Kongen
seiv i København om de forlangte Ændringer. Kørbitz og Åhlefeldt tviv
lede ikke om, al Kongen vilde vise sig imødekommende. Dette Forslag
gik Landgrevinden ind paa 1.
Formælingen fastsattes til den 14. Maj. Landgrevinden var ikke
tilfreds med, at Kørbitz og Åhlefeldt ved Formælingen skulde optræde i
Fællesskab og begge svare Ja paa Prinsens Vegne. Det ordnedes da saa
ledes, at Kørbitz kom til at repræsentere Kronprinsen og Ditlev Åhlefeldt
Kongen. Forinden Formælingen udstedte Kørbitz og Åhlefeldt 12. Maj
en Deklaralion om, at de ved deres Tilbagekomst vilde aflægge Bereining
til Kongen om de Punkler i Ægteskabstraktaten, som Landgrevinden øn
1 Rei. fra Kørbitz og Åhlefeldt loU, 22/4, 25/i, MU, */s, 0/s 1667 (Hessen B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
