Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 1667. 21./31. Juli. Nr. 11.
I Efteraaret 1666 blev Spændingen mellem Danmark og England
dog siærkere, og i Okt. erklærede England ligefrem Danmark Krig. Dette
skeie i ei Manifest, hvori der gaves en Fremstilling af de mellem Dan
mark og England i 1665 og Begyndelsen af 1666 ferie Forhandlinger.
Den engelske Regering segle heri at vise, at Danmark hele Tiden havde
handlet aoprigtigt mod England, idet det samtidig havde forhandlet med
Nederlandene og endnu i Febr. 1666 i Stockholm havde ladet sin Gesandt
Jens Juel stille Forslag til en Overenskomst mellem England, Sverrig og
Danmark, nagtet det i de samme Dage underskrev Traktaten i Haag
med Nederlandene. Hvad der dog var særlig ubehageligt for den danske
Regering var, at der i Manifestet tillige gaves en i det hele rigtig Frem
stilling af de mellem Danmark og England førte Forhandlinger om Over
faldet i Bergen paa den nederlandske Flaade, hvoraf det fremgik, al
Overfaldet skgldtes en Overenskomst mellem de to Regeringer. Manifestet
hævdede endog, i dette Punkt dog urigtigt, at Planen var ndgaaet fra
dansk Side. At den ikke var lykkedes, skyldies udelnkkende, at Kong
Frederik III ikke i rette Tid havde givet sine Befalingsmænd i Norge
Underretning om den trufne Aftale 1.
Dette Manifest sendtes af den engelske Konge med en Skrivelse til
Generalstaterne og vakte naturligvis en ikke ringe Opsigt baade i Neder
landene og i Paris, hvor dei snart efter blev trykt. Baade Klingenberg
i Haag og Simon de Petkum i Paris kom i en ret ubehagelig Sitnaiion.
De søgte, saa godt de kunde, at fremstille Manifestet som et rent Smæde
skrifi, der øjensynlig var fuldt af Usandheder og let kunde gendrives fra
dansk Side. Den danske Regering lod ogsaa straks meddele, at den
havde til Hensigt at udgive et Modskrift derimod, men dette adkom sta
dig af gode Grunde ikke*, ihi seiv om man fra dansk Side havde været
saa forsigtig ikke al give noget skrifiligt fra sig til den engelske Gesandt
Talbol eller til den engelske Regering, vilde det dog være umuligt rent
ud at benægte Aftalerne med Talbot og Klaus Ahlefeldts Forhandlingar
med de engelske Søofficerer i Bergen. Det eneste, man i Virkeligheden
kunde gøre, var al skyde Hovedskylden over paa den heldigvis i Mellem
tiden døde Hannibal Sehested. Klingenberg synes i Begyndelsen at have
været overbevist om, at de engelske Beskyldninger i Hovedsagen var urig
iige. Hannibal Sehested havde maaske nok talt noget med Englænderne
om en saadan Plan, men at den ikke var bleven billigei af Kongen, visle
1 Manifestet er trykt hos Aitzema, Saken van Staet en Ooriogh (Kvart).
XII. 113 —38. Ogsaa samtidige Tryk paa Latin, Nederlandsk og Højtysk. 2 Der
udkom nok nogle »Anmerckninger ofver Kongens af Engelands hans udførlige
Krigs Declaration imod Kongen af Danmark«. Oversat fra Hollandsk. Rotter
dam 1666. Dette Skrift indeholder et Forsvar for Danmark og var maaske og
saa fremkaldt af den danske Regering, men fremtræder ikke som noget officielt
Svar paa det engelske Manifest,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
