Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
1667. 21./31. Juli.
Nr. 11,
efter Klingenbergs Mening, Klaus Ahlefeldts Tilbagevisning af det engelske
Angreb. Simon de Petkum, der aabenbart af Hannibal Sehested under
dennes Ophold i Paris havde faaet mere indgaaende Oplysninger om Af
færen, synes derimod ikke at have næret nogen Tvivl om den danske Re
gerings Skyld. Han segle naturligvis i sine Samtaler med de franske Stats
mænd stadig at fremslille Manifestet som et rent Smædeskrift, ovenikebei
ret dumt, da det var alle og enhver bekendt, at den danske Konge altid
havde slettet Karl II og hans Fader mod deres Fjender i England og af
den Grund lidt stor Skade. Havde den danske Konge virkelig villel be
mægtige sig den nederlandske Handelsftaade, havde han let kunnet gere
det seiv og ikke behevet at lade England faa Halvdelen af Byttet. I sine
Indberetninger til Frederik III tog han derimod bestemt Ordet for, at
Kongen i sin relfærdige Harme dog ikke skulde lade sig forlede til at
svare paa Smædeskriftet, hvis Offentliggorelse i dette Øjeblik jo kan til
sigtede at sætte Splid mellem de Allierede. Man kunde ogsaa meget
vanskeligt paaberaabe sig Kongens stadige Forkærlighed for England
uden derved at vise, at man ikke havde sal synderlig Pris paa Nederlan
dene, hvilket jo ikke vilde være videre heldigt i Øjeblikket. En Gendri
velse af det engelske Manifest vilde ogsaa kun irritere den engelske Konge
endnu mere og vanskeliggøre en Fred med England, hvortil der nu var
Udsigt1.
De Forhandlinger, der i nogen Tid havde været førte om at faa en
Fredsforhandling i Gang, syntes nemlig i Slutningen af 1666 at skulle
føre til et Resultat, da Sverrigs Mægling anloges af de stridende Parter.
Der var Tale om, at Fredsforhandlingerne skulde føres i Paris eller paa
et neutralt Sted. Den 22. Dec. havde Frederik III meddelt Klingenberg,
ai han og Peder Charisius skulde repræsentere Danmark, hvis Fredsfor
handlingerne skulde føres paa et neutralt Sted, et Hverv, som Klingen
berg ogsaa paatog sig, skøni han havde nogle Betænkeligheder paa Grand
af sin Svaghed og sine matigelfulde Sprogkundskaber2. Den 5. Jan. 1661
udfærdigedes Instruks for ham og Charisius til de kommende Fredsfor
handlinger: 1. Ved en velindretlel Amnestiartikel skulde ali fjendtligt,
som var forefaldet mellem Danmark og Storbritannien fra Krigens Be
gyndelse til Fredsslutningen, særlig ved Kampen i Bergen, være en
ophævet og glemt Sag, saa der i Evighed fra ingen af Siderne maatte
tales derpaa eller forøves Fjendtligheder i den Anledning. Da Kongen af
England, længe før Kampen i Bergen og før Danmark sluttede Forbund
med Nederlandene, havde forøvei Fjendtligheder mod Kongen af Dan
mark og dennes Undersaatter, opbragi danske Skibe og Undersaatter paa
1 Klingenberg t. Fr. III 2/n 1666 (Nederl. B) og Klingenbergs Journal,
hvori hans Relationer ogsaa ere indførte (Nederl. C). S. de Petkum t. Fr. III
5/ii, 12hi, 19hi, 3/is, 10/i2 1666 (Petkums Kopibog Frankrig C). 2 Fr. III t.
Klingenberg 22i12 1666 (Nederl. C); Kl. t. Fr. III *h 1667 (Nederl. B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
