Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 1667. 21. 31. Juli, Nr. 11.
des med i al Almindelighed al anmode om, at de hollandske Fredsdele
gerede maatte faa Ordre til ai slette den danske Konges Interesser1.
I Slutningen af April rejsle Klingenberg og Charisius samt de to
franske Delegerede d’Estrades og Couriin til Breda, hvor allerede de ne
derlandske Delegerede Hieronimus van Beverning, Pieter Hugbert og Pie
ter de Jongslal havde givet Mode. Først den 4. Maj kom de engelske
Delegerede til Hegde, Va Mils Vej fra Breda, men blev forelebig liggende
der. De svenske Gesandten, Friherre Joran Fleming, Grev Christoffer von
Dohna og Peter Julius Coget, der skulde være Mæglere, blev endog fore
løbig i London. Fredskongressen aabnedes ikke under særlig gunstige
Auspicier. Kort efter sin Ankomst til Breda underrettede Grev d’Estrades
de danske Delegerede om, at han havde faaet Ordre til at begive sig til
Haag for at meddele, al Ludvig XIV, der fandt sig forfordelt ved Kong
Filip IV af Spaniens Testamente og paa sin Skrivelse til Enkedronningen
af Spanien om en Forstaaelse i Mindelighed kun havde faaet et negativt
Svar, nu, da han havde en stor Hær samlet, vilde sætte sig i Besiddelse
af den hans Gemalinde med Reite tilkommende Arv og forsvare sin Frem
gangsmaade i et Manifest, der vilde udkomme om faa Dage. De Danske
blev i høj Grad forskrækkede herover, da det dels kunde hindre Freden,
dels kunde medføre, at Danmark paa Grand af sit Forbund med Frank
rig blev trukket ind i disse Stridigheder. D7Estrades søgte at berolige
dem med, at Ludvig XIV’s Foretagende sikkert ikke vilde hindre For
handlingerne, da han Jo ikke beggndte nogen ng Krig, men kun satte
sig i Besiddelse af sin Gemalindes Arvegods.
Efter d’Estrades Tilbagekomst fra Haag, hvor hans Meddelelse ogsaa
vakle en ikke ringe Bestgrtelse3, holdtes der 10. Maj en Konference mel
lem de danske, nederlandske og franske Delegerede. Nederlænderne stil
lede her Forslag om, al der straks skulde sluttes en Garantitraktat mel
lem Frankrig, Nederlandene og Danmark til Sikkerhed for de Traktater,
som del var Meningen at slutte med England. Herom havde der været
forhandlet i nogen Tid i Forvejen. Forslaget var udgaaet fra Neder
landene. Kong Frederik III havde erklæret sig villig til at tiltræde Ga
rantitraktaten paa visse Betingelser og givet Klingenberg og Charisius
Fuldmagt til at slutte, men Ludvig XIV havde hidtil vist sig ganske util
bøjelig dertil. En saadan Traktat var efter hans Mening ganske unød
vendig, da Frankrig i Forvejen havde Traktater med Nederlandene og
Danmark. Den vilde ogsaa kun føre til, at England sluttede sig til Øst
rig. De franske Delegerede afviste nu ogsaa Forslaget s.
Klingenberg og Charisius gik derefter over til al opsætte Udkast til
1 Klingenbergs Rei. 28/a, 22/s, 29/s, °U, 121i, laL, W 1667. 3 D Estrades,
Lettres etc. V. 216 ff., 235. 3 Klingenbergs og Charisius’s Rei. 15A, 19A, l0/&
1667 (Nederl. B). Fr. III t. Klingenberg og Charisius 20A, 27A (Nederl. C).
D Estrades, Lettres etc. V. 207.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
