Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 1667. 21./31. Juli. Nr. 11.
landske Delegerede, fordi han tillige var Borger i Amsterdam. Da For
dringen om Orknøernes og Shetlandsøernes Tilbagegivelse kan var stillet
for at minde om Kongens Fordringer og da Kong Frederik III lb. Maj
havde givet sine Delegerede Ordre Ul kun at henvende sig til de engelske
Delegerede om det engelske Injurieskrifl, saafremt de var aldeles sikre
paa, at de franske og nederlandske Delegerede havde bestemt Ordre til
at understøtte dem, men ellers nøjes med at faa dette Punkt optaget i
den almindelige Amnesti, sgntes der egenilig kun at være det engelske
Kompagnis Fordring paa de 120,000 Rdlr. til Hinder for Fredens Af
slulning 1.
Forhandlingerne gik dog kun meget langsomt for sig. Nogen For
sinkelse voldte dei, at den ene af de svenske Mæglere Peter Julius Coget
døde den 1. Juni. Først den 15. Juni holdt Friherre Fleming sit offi
cielle Indtog i Breda. De engelsk-nederlandske Forhandlinger gik ogsaa
meget trevent. Først Efterreiningen om den store Sejr, som den neder
landske Flaade 7. Juni havde vundet over den engelske paa selve Them
sen, hvor den var trængt frem lige til Chalham, bragle noget mere Fart
i Forhandlingerne. Man havde først været hange for, at Englænderne i
deres Forbitrelse straks vilde have forladl Fredskongressen 2, men disse
stillede sig tværtimod na mere imødekommende. Courtin kunde kort
efter meddele de danske Delegerede, at Forhandlingerne mellem Frankrig
og England var i Orden, og ai de engelske Delegerede snart vilde svare
skriftligt paa de af de Danske overgivne Fredsartikler; naar Danmark
vilde gøre Indrømmelser med Hensgn til William Davidsons Fordringer
og nogle andre Smaafordringer, vilde den store engelske Gældsfordring
nok kunne slettes 8.
Den 25. Juni fandt en Forhandling Sted mellem Klingenberg og
Charisius og de franske Ambassadører. Courtin hævdede paang, at den
danske Konge ikke kunde konfiskere de engelske Købmænds Gældsfor
dringer. Da de danske Delegerede mindede ham om, at han jo seiv kort
før havde meddelt dem, at del nok kunde ordnes med den store engelske
Gældsfordring, erklærede han, at Forholdene nu laa helt anderledes.
England og Frankrig var enige og England og Nederlandene stod lige
paa Nippet Ul at blive det. Freden vilde derfor snart blive sluttet, og de
engelske Ambassadører vilde paa ingen Maade lade de engelske Køb
mænds Fordring falde. Da de Danske gjorde gældende, ai det var util
børligt saaledes at ville presse den danske Konge til at opgive sin Ret,
spurgte de franske Ambassadører, om Kongen da alene vilde blive i Kri
gen. De havde Ordre til at slutte Fred, da deres Konge for en saa ringe
Tings Skyld ikke vilde fortsætte en saa kostbar Krig. De Danske erklæ
1 Rei. 31/s, 3/e, u/e 1667 (Nederl. B). 2 Fleming fortalte ogsaa, at de
virkelig havde villet gøre det, men at han havde faaet dem fra det, s Rei
21/s 1667 (Nederl. B),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
