Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 11. 1667. 21./31. Juli. 211
landske og svenske Ambassadøren saa give en Deklaraiion angaaende
Toldspørgsmaalets Behandling paa Fredsmødet.
Den 2. Juli kunde Coventry rejse til England med de mellem de
forskellige Magter sluttede Traktaten, for inden den endelige Underskri
velse af dem al faa dem antagne af Kong Karl IL Den 11. Juli kom
Coventry tilbage med Karl ITs Billigelse af Traktaterne. I Traktaten
med Danmark ønskedes et Par ret uvæsentlige Ændringer. I Art. 5 øn
skedes sat Ordene: «debita Uta subditorum regiæ Majeslatis Briianniæ «
i Stedet for: »debita Ula Anglica «. Endvidere ønskede Karl II udtrykke
lig nævnt, hvorfra de 120,000 Rdlr. skrev sig. De danske Gesandten gik
ind paa disse Ønsker, og den 21. Juli underskreves Traktaten fA), og de
lovede Dektarationer angaaende Orknøerne og Shetlandsøerne (B) og an
gaaende Toldspørgsmaatet (C). Angaaende det sidste Sporgsmaal næg
tede de svenske Mæglere dog at medunderskrive Dektarationen, da der i
denne kun taltes om, hvad de Danske havde forebragi, men ikke noget
om de Engetskes Modbemærkninger 1.
Kong Frederik III var ikke helt tilfreds med det Resultat af For
handlingerne, som hans Gesandten i deres Relationer af 28. Juni og 1.
Juli havde meddelt ham, men gik dog ind paa det. Særlig betænkelig
var han ved Toldspørgsmaatet. Den engelske Fordring om at betale Told
efter Traktaten af 13. Febr. 1661 kunde han kun gaa ind paa, saafremt
Kongen af England ogsaa vilde opfylde de Forptigtelser, som han i denne
Traktat havde paataget sig overfor Danmark, og vilde lade Art. 3 for
andre saaledes, al Kongen kunde opfylde sine Forbundspligter mod sine
Allierede. I modsat Fald maatle Traktaten af 1661 helt bortfalde, og
begge Parter maatle saa have Lov til at regulere deres Told, som de seiv
vilde. Da ingen af disse lo Ting kunde opnaas, erklærede han dog til
sidst at ville nøjes med den af de franske og nederlandske Ambassadøren
lovede Deklaraiion, men for at sikre ham overfor England’ skulde denne
Deklaraiion yderligere ratifweres af Kongen af Frankrig og General
staterne, der skulde forpligte sig til, saafremt Kongen af England og
hans Undersaatter vilde bestride den Maade, hvorpaa Kongen krævede
Told af dem, og i den Anledning gaa til Fjendtligheder, da at hjælpe
Kongen med al deres Magt og aabent bryde med England. Der sendies
de danske Gesandter Udkast til en Deklaraiion af dette Indhold. De
franske Ambassadøren erklærede dog straks, da de havde gjort sig be
kendt med dette Udkast, at de ikke kunde give en saadan Deklaraiion,
da den jo i Virkeligheden indeholdt den Garanti mod England, som den
franske Konge tidligere, da Generalstaterne foreslog den, havde nægtet at
give. Vilde Kongen af England i Anledning af Toldspørgsmaatet gaa
angrebsvis til Værks mod Danmark, var Frankrig jo i Følge sin Traktat
Klingenbergs Rei. 28/s, 1h, 19R 29/v, ®/s, 12/s 1667 (Neclerl. B). Klingen
bergs Journal (Nederl. C). D Estrades, Lettres etc. V. 407 ff., 419 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
