Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 12. 1667. 12. Okt. 227
maaltet betale store Summer for ai faa dem rømmede. 13. Kongen havde
ikke alene ikke, som Forliget bestemte, afstaaet Stifts- og Kirkegodserne,
men endog besværet dem med Indkvartering og Skaiter. 14-. Skønl Ly
bæk Stift var en fri Rigsstand, var det til stor Skade for Hertugen blevet
belagt med Indkvartering. 15. Kongen havde efter Freden indkvarterel
sine Krigsfolk i Klostrene, 16. paa egen Haand paalagt Prælater og Rid
derskab Skat og 17. ladet den fælles Landekiste flytte fra Kiel. 18. De
bortmarscherende kongelige Tropper havde uden videre taget Nattekvar
ter i Hertagens Byer. 19. De kongelige Tropper havde ogsaa efter Fre
den huseret baade i Byerne og paa Landet, saa Tyrkerne ikke havde
kunnet gøre det værre. En Henvendelse til Feltmarskal Eberslein havde
ikke frugtet noget. 20. Kongen maatte iagtlage Hertagens Fællesret med
Hensyn til Elbregalet, Udnævnelsen af Assessoren ved Kammerretten og
Alternationen paa Rigsdagen for Holstens Vedkommende 1.
RanLau og Heim sendte 9. Febr. disse Klager til Regeringskancel
liei i Gluckstadt, da de kan var instruerede om nogle faa af dem og kan
havde ringe Efterretninger om de andre. Regeringskancelliet anmodedes
om al meddele, hvorledes man bedst kunde imødegaa Gottorps Klager, og
ligeledes sende de Besværinger, man paa kongelig Side maatte have mod
Gottorp. Regeringskancelliet svarede 15-. Febr., at det paa Grand af Ti
dens Knaphed ikke kunde give nogen udtømmende Besvarelse. Angaaende
de to første Punkler fandtes ingen Efterreininger i Gluckstadt, ’Akterne
herom maatte findes i København. Aklerne vedrørende Punkterne 3—5
og 8 sendtes. Kirken i Wandsbeck var bleven opbygget og funderet paany
af Kong Christian IV og havde derfor aldrig været under Fællesregerin
gen. Kirken i Dånisch Hagen havde tidligere været under Fællesrege
ringen, men da Christian IV købte Godserne Biilcke, Knoop og Seekamp,
havde han undtagel denne Kirke fra Fællesregeringen og seiv visiteret
den. Da disse Godser nu igen var blevne adelige, var Spørgsmaalet,
hvorledes man skulde forholde sig med Kirken. Det 6. Punkt, Peræqva
tionssagen, var saa vidlløftigt, at Behandlingen af det vilde kræve lang
Tid. Akterne om denne Sag var sendte til Dr. Meinhardt. Angaaende
Kiefholtz (7) maatte Akterne søges ved Rensborg Amt. Angaaende Uter
sen Klosters Stilling havde afdøde Dr. Frans Slapel anstillet Undersøgel
ser lige til sin Død, men var ikke bleven færdig, og der vilde kræves
lang Tid til dette Spørgsmaals Udredning. Angaaende Fællesregeringens
Skiften havde Kongen allerede svaret Hertugen imødekommende, saa Re
geringskancelliet kunde ikke forstaa, hvorfor Gottorperne nu fremførte
dei som en Besværing. Da Punkterne 12-19 angik militære Forhold,
maatte de militære Myndigheder give Oplysninger herom. Akterne ved
rørende Elbregalet fandtes i København, Akterne vedrørende Udnævnelsen
af Assessorer i Kammerretten og Alternationen paa Rigsdagen sendtes 2.
1 2 Gesammthaus Holstein Nr. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
