Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
1667. 12. Okt.
Nr. 12.
de nødvendige Akter hos sig. Kancelliet i Gliickstadt havde faaei Ordre
til al opsøge Akierne og afgive Belænkning. Naar det var sket, skulde
der udnævnes Kommissærer fra begge Sider til Forhandling. Som Møde
sted foresloges Kolding (se Danm.-Norges Trakt. V. boO f.). Paa det nye
Møde i Juni 1661 kom der derfor ikke nogen Forhandling i Stand om
Besværingerne.
Først under de Forhandlinger, der i Maj 1663 fandl Sted paa Got
torp angaaende den saakaldte Peræqvationsreces (Danm.-Norges Trakt. V.
J81 f.), bragtes Besværingerne paany paa Bane. I et den 5. Maj over
leveret Besværingsskrift gentog Gottorperne de tidligere Klager med Hen
syn Ul den saakaldte y>Vierstddiegericht<<., Hindringen af Hertugens Østers
fangst under Sild og Før, og Striden mellem Undersaatterne i Ribe og
Tønder Amler angaaende Tørlægningen ved Rudbøl. Endvidcre klagede
de over, at Kongen havde oprettet en ny Told i Ulzeburg, der skadede
Hertugens Told i Kiel, og at Indbyggerne i Oldeslo ikke havde villet
istandsætte Kornmøllen i Oldeslo, saa den havde maaltet staa stille, hvil
ket skadede Hertugen, da han havde Indtægten af Møllen. Af større Be
lydning var Gottorpernes Klage over, at Kongen igen havde begyndt at
reparere den i efier en Landdagsbeslutning demolerede Fæstning
Christianspris, hvilket var til Skade og Fare for Hertugen og Byen Kiel.
1 Anledning af disse Besværinger afkrævcde Kongen 3. Juli Amt
mand Kasper v. Buchwaldl i Segeberg Oplysning om, hvorledes det for
holdt sig med Tolden i Ulzeburg og Kornmøllen i Oldeslo. Amtmanden
oplyste 10. Juli, ai Tolden i Ulzeburg ikke var indført som en Retor
sionstold, men var en gammel Told, der var bleven opkrævet i de 54
Aar, han havde været Amtmand, af dem, der ikke kunde bevise, at de
havde svaret den store og lille Told i Rensborg. Da hverken Kongen
eller Indbyggerne i Oldeslo havde nogen Interesse i Kornmøllen, havde
Hertugens Amtmand i Trittau holdt den i Stand, dog havde Indbyggerne
i Oldeslo vedligeholdt Slusen. Der havde i 1653 været Strid heroin, og
kongelige og hertugelige Kommissærer havde sluttet et Forlig, der skulde
raiificeres af begge Herrer, men Ratifikationerne fandtes ikke. Det, Stri
den nu drejede sig om, var, at der var sket et Dæmningsbrud, som Her
tugen vilde have, at Indbyggerne i Oldeslo skulde istandsætte.
Den 27. Juli holdt Regeringskancelliet i Gliickstadt en Raadslagning
om de gottorpske Besværinger. Det kom Ul det Resultat, at Kiels For
dring om, at TVierstådtegerichti altid skulde holdes i Kiel og at Kiel
alene skulde have Ret til at udnævne Syndikus, stred mod de 4 Stæders
Privilegier, der altid var stadfæstede ved de tidligere Hyldinger. Kunde
Striden ikke bilægges i Mindelighed og vilde Kiel gaa fra, kunde de tre
kongelige Stæder i Holsten, Rensborg, Itzeho og Oldeslo, tage Crempe
med og appellere deres Domme til det kongelige Regeringskollegium.
Stillingen som Syndikus var heller ikke, som Gottorperne paastod, ledig
nu, da Dr. Augustinus Marggraff var Syndikus. Hvad Tolden i Ulzeburg
angik, mente Kancelliet, at Kongen og Hertugen skulde lade det forblive
ved de gamle Toldsteder og afskaffe de andre, da de kun foraarsagede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
