Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
1667. 12. Okt.
Nr. 12.
lovede at sende en Speciftkation over Kirkerne. Der havde været nogle
Stridigheder mellem Itzeho Kloster og Bgen. Bgen havde hos Kongen
opnaaet Udnævnelse af Kommissærer til retslig Afgørelse. Klosteret havde
besværei sig herover og hævdet at staa under Fællesregeringen og appel
leret til Landretten. Begge Parter havde dog siden ladet Sagen falde, saa
denne Besværing faldt bort 1.
Medet i Kolding kom ikke i Stand og Forhandlingen om de got
torpske Besværinger gik atter i Staa. Der indtraadte i det hele i Løbel
af 1666 et ret spændt Forhold mellem Danmark og Gottorp. Der havde
allerede i nogen Tid været Uenighed mellem dem om den Maade, hvorpaa
Processen mod Pløn om Oldenborg og Delmenhorst skulde føres, og
Frederik III havde i 1665 aden Gottorps Vidende ført Forhandlinger med
Pløn om en Overenskomst uden om Gottorp. I den almindelige Polilik
gik Danmark og Gottorp ogsaa forskellige Veje. Medens Danmark ved
Traktaten af 1. Febr. 1666 sluttede sig til Nederlandene mod England,
søgte Gottorp Tilslutning til England og Sverrig og opnaaede 23. Febr.
1666 Kong Karl II af Englands Garanti for Traktaten i København og
Hertugens Suverænitet. Man frggtede i Danmark i Foraaret 1666 al
vorligt et Angreb af den svenske Hær, der under General Wrangel stod
i Bremen Stift, og Gottorp vilde utvivlsomt i saa Tilfælde have stillet sig
paa Sverrigs Side i Henhold til dets Traktat 24. Maj 1661 med dette Rige.
De Forhaabninger, som Gottorp muligvis kunde stille til et saadant kri
gersk Sammenstød, svandt dog, da Sverrig under stærkt Trgk fra fransk
Side 17. Juli 1666 erklærede at ville holde sig neutral i Krigen mellem
Nederlandene og England og senere hen paa Aaret ogsaa maatte opgive
sine Planer mod Bremen. Ved det gottorpske Hof og navnlig hos de
ledende Staismænd i Gottorp, Regeringspræsident Johan Adolf Kielman
og Raad Andreas Cramer, kom der Ønsker op om en Udsoning med
Danmark, der skulde bekræftes ved et Giflermaal mellem Hertug Chri
stian Albrecht og Kong Frederik IIPs Datter, Prinsesse Frederikke Amalie
hvorom der allerede tidligere havde været Tale. I Danmark virkede Fre
derik IITs fornemste Minister, Kristoffer Gabel, for den samme Plan, og
den svenske Resident Gustav Lilliecrona kunde i Dec.1666 meddele hjem,
at Gabel paa en Refse til Brandenborg havde aflagt Besøg ved det got
torpske Hof og forhandlet med Kielman om Ægteskabet, hvorom der nu
taltes stærkt i København. I Gottorp blev man endnu mere ivrig for
Udsoningen med Danmark, da de stridende Magter i Foraaret 1667 blev
enige om al holde en Fredskongres i Breda under svensk Mægling. An
dreas Cramer indgav 10. April til Kielman en udførlig Betænkning, hvori
han paaviste det ønskelige i en Udsoning med Danmark, seiv om det
vilde vække Mishag i Sverrig. Gottorp havde ikke nogen Fæstning mod
Danmark og kunde, da det laa saa nær op Ul Danmark, aldrig vente
1 T, K. I. A. Hert. Chr. Albr.’s Breve til Fr. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
