Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
Nr. 14. 1669. 18. Juli.
der efier Fyrst Johans Død 1. Juli 1667 førte Regeringen for Sønnen
Carl Wilhelm, og Grev Anton af Aldenburg, overtog samtidig de Dele af
Landet, der i Henhold til Rensborgtraktaten af 16. April 16J9 skulde til
falde dem.
Der opstod. dog snart forskellige Stridigheder mellem Kongen og
Hertugen paa den ene og Ållodialarvingerne, særlig Enkefyrstinden af
Anhall, paa den anden Side. Den 29. Okt. meddelte Kongen og Her
tugen Enkefyrstinden, at efter deres Mening iilfaldt alle de Indtægter,
der først forfaldt efter Grevens Død, dem som Lensarvinger, og de havde
derfor givet deres Reniemester Johan Otken Ordre til at opkræve dem
baade i Oldenborg og Delmenhorst og i Stadt- og Butjadingerland og
indbetale dem paa Omslaget i Kiel. Herimod proiesteredes bestemt fra
anhattsk Side, baade af Enkefyrstinden seiv og af hendes fornemste Em
bedsmænd i det til hende overgaaede Jever, Drost Hilmer v. Munchhau
sen og Gehejmeraad Johan v. Feiden. Efter Rensborgforliget og efter
almindelig Skik og Brug i fyrslelige Huse og almindelig Lensret maalte
det løbende Aars Indkomster Utfalde Ållodialarvingerne\ 9. Dec. svarede
Hertug Christian Albrecht Hilmer v. Munchhausen og Johan v. Feiden
og anmodede dem om at opsætte de Grunde, hvorpaa Ållodialarvingerne
sløltede deres Fordring, og sende dem til Kongen og Hertugen inden
Omslaget i Kiel, for at der her kunde raadslaas derom og træffes en Af
gørelse. J. Jan. 1668 sendte Enkefyrstinde Sophia Augusta da ogsaa
Kong Frederik III en af Johan v. Feiden affatlet Betænkning og nogle
af hendes egne og nogle udenlandske Raader opsatte Grunde, hvoraf
Kongen kunde se, at Ållodialarvingerne ikke forlangte noget urimeligl,
da alle var enige om, at hvis en Vasal døde mellem 1. Marts og 1. Sept.
iilfaldt Indkomsterne for Aaret Ållodialarvingerne, ikke Lensarvingerne.
Hun vikle nu indhente Betænkning i Sagen fra nogle Universiteter og
haabede, at Kongen og Hertugen foreløbig vitde lade Spørgsmaalet staa
uafgjort hen"-.
Efier nogen Korrespondance mellem Kongen og Hertugen og Allo
dialai vingerne blev man enig om, at Striden skulde behandles paa det
Møde, der i Juni 1668 skulde holdes i Hamborg for under brandenborgsk
og wolfenbuttelsk Mægling at tilvejebringe et Forlig mellem Kongen og
Hertugen af Goitorp paa den ene og Hertug Joakim Ernst af Pion paa
den anden Side angaaende Successionen i Grevskaberne. Tillige skulde
man her blive enig om en fælles Administration af Wesertolden 3 og om
Hilmer v. Munchhausen og Johan v. Feiden til Fr. III og Chr. Alb. 38/«
1667 (Kopi). Sophia Aug. til Fr. III og Chr. Alb. V12 1667 (Anhalt-Zerbst AI).
‘ Anhalt-Zerbst AI. 3 Ved Kodicil af 9. Jan. 1664 til sit Testamente af 23.
April 1663 havde Grev Anton Gunther bestemt, at en Tredjedel af Tolden
skulde tilfalde Lensarvingerne, en Tredjedel Fyrsten af Anhalt og dennes mand
lige og kvindelige Arvinger og en Tredjedel Grev Anton af Aldenburg og hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
