Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 1670. 10. Juli. Nr. 16.
med Iver af Sagen. I Sommeren 1669 rejste han og Hertuginde Sofie
Ul Heidelberg for at bringe Ægleskabet paa Bane ved det pfalziske Hof.
Da Knrprins Karl følte sig meget tiltalt af det medbragte Portræt af
Prinsessen, gav Kurfgrst Karl Ludvig ogsaa sit Samtykke til, at der ind
lededes Forhandlinger om Ægteskabet. Han vilde dog ikke seiv direkte
henvende sig til det danske Hof, da han, i Betragtning af Kurfgrsten
dømmet Pfalz’s noget ødelagte Forhold, var bange for, at han skulde faa
et Afslag, hvilket han, der holdt meget stærkt paa sin Værdighed, ikke
vilde udsælle sig for. Det blev derfor bestemt, at Forhandlingerne fore
løbig skulde føres af Hertug Ernst August og Hertuginde Sofie 1.
Efter sin Hjemkomst sendte Hertug Ernst August i Sept. sin Kam
merpræsident Georg Christof v. Hammerstein til Danmark for at indlede
Forhandlinger om Ægteskabet. Sendelsen var af mere privat Natur, og
det hed sig, at Hammerstein opholdt sig i Danmark for sine private Ån
liggenders SkylM. Der blev truffet nogle foreløbige Aftaler om Ægte
skabstraktatens Indhold, og efter sin Hjemkomst aflagde Hammerstein
Beretning om Resultatet til Kurfgrst Karl Ludvig. Denne var ikke helt
tilfreds med, at han hverken af Hammersleins Beretning eller af Hertug
Ernst Augusfs og Hertuginde Sofies Skrivelser kunde se, at det danske
Hof bestemt havde lovet ai indvillige i Ægteskabet. Han gik dog ind
paa at overgive Hammerstein et Udkasi til Ægteskabstraktaten, hvortil
han knyttede en Rcekke Bemærkninger: Han ønskede Medgiflen udbelalt
straks efter Brylluppet, helst den hele eller i alt Fald Halvdelen. Det var
jo ganske vist det almindelige, at den først udbetaltes et Aar efter Bryl
luppet, men der var dog ogsaa Eksempler paa, at den var bleven betalt
straks efter, og i dette Tilfælde kunde det saa meget leitere lade sig gøre,
som Kurfyrsten af forskellige Grunde gerne vilde have Brylluppet udsat
et Aars Tid, saa den danske Konge fik Tid nok til at skaffe Pengene. I
Stedet for Udstyreise med Smykker, Klenodier, Sølvtøj, Klæder etc. ønskede
Kurfyrsten, ai man gav Prinsessen en kontant Sum, om ikke alle de af
ham foreslaaede 50,000 Rigsdaler, saa dog en 40,000 eller 30,000 Rdlr. i
rede Penge. Det var ganske vist ogsaa stridende mod almindelig Skik,
men Forholdet var dei, at man maaite betale Smykker og Klenodier dyrt,
naar man skulde købe dem, men maatte sælge dem billigt, hvis man kom
i Nød. Det øvrige Udstyr var jo ogsaa, naar Sølvtøjet undtoges, for
gængeligt. Rede Penge vilde derfor være fordelagtigere for Prinsessen,
der kunde kobe Land og Folk for dem eller sætte dem paa Rente. Som
Morgengave havde Kurfyrsten foreslaaet 8000 Rdlr. (12,000 GL), men
hvis Kongen ikke vilde være tilfreds dermed, vilde han gaa til 10,000
Rdlr. (15,000 Gi), at forrente med 5 p. Ct., da man aldrig i det pfalziske
1 A. Kocher, Memoiren der Herzogin Sophie, nachmals Kurfiirstin \on
Hannover (Publ. aus d. preusz. Staatsarch. IV) S. 94 97. Briefe der Herzogin
Sophie an Kurf. Karl Ludwig (Publ. aus d. preusz. Staatsarch. XXII) S. 127 f.,
136, 144 f. 2 Decker, Saml. t. Fr. IIPs Hist. II. 268, 270.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
