Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310 1670. 11. Juli, Nr. 17.
Skyld, at Ålliancen da ikke var kommen i Stand. Clifford havde lovet
senest inden 3 Uger at komme tilbage med Sverrigs Billigelse af Trak
taten; han var dog ikke alene ikke kommet til den aftalte Tid, men havde
endog opholdt sig over 5 Uger i Stockholm, inden han salte sig i For
bindelse med Kongens derværende Resident. Da han rejste tilbage fra
Stockholm, lagde han Vejen over Goteborg og kom slet ikke til København,
hvilkel tvang Kong Frederik III til at søge sin Sikkerhed andre Steder.
Hvis der tilbed sig en gunstig Lejlighed, skulde han ogsaa give den en
gelske Konge privat en udførlig Beretning om Affæren i Bergen, men med
den udtrykkelige Forsikring, at det ikke skeie for at rette Beskyldninger
mod nogen af den engelske Konges Embedsmænd.
Gyldenløve rejste over Norge til England og ankom i Slutningen af
Juni til London, hvor han havde Avdiens hos Kongen den 28. Juni. Han
var, efler at have gjort sig nærmere békendt med de ham medgivne
Traktatudkast, meget betænkelig ved den nyindsatle Art. S. De engelske
Ministre vilde næppe gaa ind paa den, men i Henhold Ul Art. 13 i Trak
taten 1661 kræve fuld Gensidighed. Han vilde derfor mene, at man
skulde foreslaa det ens for begge Parter. De Begunstigelser, som Kon
gen af Danmarks Undersaatter nød i England, skulde Englænderne og
saa nyde i Kongen af Danmarks Lande. Det kunde Kongen af Dan
mark ikke lide nogen Skade ved, da Kongens egne Undersaatter i Norge,
hvorhen Englænderne særlig kom, gav ligesaa meget i Told som Neder
lænderne. De i hans Instruks anførte Grunde for Artiklens Affallelse i
den medgivne Form kunde være gode nok, men Forskellen i Behandlin
gen vilde dog sikkert vække store Betænkeligheder i England, da andre
Nationer saa kunde forlange det samme. I Art. 15 maatte ogsaa ind
sæiies en Passus, der forbeholdt Kongen Ret til i Sundet at udtage saa
mange Varer af engelske Skibe, som han havde Brug for1. 13. Juli gaves
der ham da ogsaa Bemyndigelse til ai gaa ind paa, ai begge Parters
Undersaatter i den anden Parts Lande med Hensyn til Told og Afgifter
skulde behandles som Landets egne Indbyggere. I Art. 15 skulde han
gøre en Tilføjelse som af ham foreslaaeU.
Gyldenløve havde efter sin Avdiens hos Kongen overleveret Uden
rigsministeren Lord Arlington Udkasi til en Alliancetraktal, til en Handels
traklat og til et Reglement angaaende de Høflighedsbeviser, som de to
Magters Orlogsskibe skulde vise hinanden, naar de mødies i Søen, hvor
til der ogsaa var rnedgivet ham et Udkast hjemmefra. Baade Arlington
og Statssekretær John Trevor udtalte sig meget forhaabningsfuldt an
gaaende Gyldentøves Forhandlinger, men skønt Kongen havde lovet at
udnævne Kommissærer til at forhandle med Gyldenløve, erklærede Lord
Arlington dog, at hvor meget han end var Gyldenløves Ven, maatte han
alligevel protestere mod, at det skete, førend Gyldenløve havde holdt sin
1 Gyldenløve til Bierman 29/e 1669 (Engl. B). 2 Ausl. Reg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
