Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312 1670. 11. Juli. Nr. 17.
fra engelsk Side opsai Udkast, der indeholdt en Del Forondringer og til
føjede nogle nye Årtikler. Dette Udkast maatte Gyldenløve gaa ind paa
at lægge til Grand for Forhandlingerne.
I en Konference den 4. Nov. drøftedes de 4 første, egentlige Alliance
artikler. I den førsle Artikel gik de engelske Kommissærer ind paa at
tilføje Ordene conulalus a og »tam inlra qaam extra Earopanu. I den
3. Artikel blev man efter nogen Strid ogsaa enig om al indsætte Ordene
y>qvi aggressores fuerinU. Angaaende Artikel 4 stod der derimod en
hæftig Strid. Gyldenløve hævdede, at den barde være som i Traktaten
1661, saaledes at den kan forpligtede England til Hjælp, men Englæn
derne holdt ligesaa bestemt paa, at Ariiklen burde fastsætte gensidig
Hjælp. Gyldenløve forsvarede sit Standpunkt med de i hans Instruks
anførte Grunde og henviste til, at Greven af Carlisle i København havde
forpligtet sig til den i Traktaten 1661 indeholdte Form for Ariiklen. De
engelske Kommissærer gjorde herimod gældende, al indrømmede man
Danmark en saadan Artikel, vilde alle Englands andre nuværende og
iilkommende Allierede forlange det samme. Den danske Konge vilde
derved ogsaa komme til at staa i et ligefremt Protekiionsforhold. El Ven
skab kunde heller ikke være fast, hvis der ikke var Gensidighed.
Den 6. og S. Nov. holdtes nye Konferencer, hvori man særlig behandlede
de egentlige Handelsartikler. Gyldenløve maatte her i Art. 8 ikke alene
opgive den oprindelige Fordring om, at danske Undersaalter i England
med Hensyn til Told, Afgifter og Privilegier skulde behandles ligesom Eng
lænderne seiv, medens disse i den danske Konges Lande kun skulde be
handles ligesom Nederlænderne, men kunde heller ikke sætte den i Ordren
af 13. Juli indeholdte Fordring om, ai begge Parlers Undersaalter i den
anden Parts Lande skulde behandles som Landets egne Indbyggere, igen
nem. Han maatte nøjes med, at danske Undersaalter i England, ligesom
Englænderne i den danske Konges Lande, skulde behandles ligesom Ne
derlænderne og andre fremmede Nationer. I Art. 13 (ny tilføjet i det
engelske Udkast) fik Gyldenløve Ordene: qvæ prins Elsingburgi Sveco
rum in altero littore pro iisdem solveranU forandret til: »qvæ natio Bel
gica aliive exteri hoe in casu solvere solenh for at dække Kongens abso
lute Magt. Angaaende Art. 15 (ny tilføjet i det engelske Udkast) var der
stor Strid. Gyldenløve gjorde gældende, at Testamenter ikke var i Brug
i den danske Konges Lande, og naar Englænderne opholdi sig i disse,
maatte de rette sig efter Landets Love, ellers vilde de danne en Stat i
Staten. Englænderne svarede hertil, at Ariiklen jo var gensidig og fand
tes i Trakialer, som var sluttede med Frankrig, Spanien og Nederlandene.
Gyldenløve gik da tilsidst ind paa at lade Ariiklen blive staaende, da en
lignende Artikel fandtes i Traktaten mellem Danmark og Frankrig 1663
og de Danske særlig vilde nyde godt af den i England, hvor Rettergan
gen var meget besværlig. Med Hensyn til Art. 17 (ny tilføjet i det en
gelske Udkast) gjorde de engelske Kommissærer gældende, at hvis ikke
begge Parters Købmænd frit og uden nogen Begrænsning i Tid maatte
handle med hinanden, saaledes som det var Skik i alle andre Lande,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
