Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 18. 337
1671. 18. Marts.
hvorledes Kongen og Hertugen mente al kunne afvise Huset Plans For
dringer1.
Der viste sig nu en Divergens mellem det gottorpske og Kongens,
eller rettere sagt Kancelliet i Gluckstadts Standpunkt. Hidtil havde begge
Parter hævdet, at Oldenborg og Delmenhorst var et »altvaterisch.es« Stam
len. Christiern I havde nok 1460 overladt det til sine Brødre, men dog
forbeholdt sig og sin Linje Arveretten, hvis den grevelig oldenborgske
Linjes Mandsstamme skulde uddø. At Kejser KarlV’s Forleningsbrev 1.
April 1531 til Grev Anton I af Oldenborg ikke nævnede den holstenske
Linje havde derfor ikke noget at sige, og Huset Holstens Successionsret
var ogsaa anerkendl ved det kejserlige Ekspektancebrev af 4. Nov. 1570.
Dette Ekspektancebrev omfattede kun de i Hertugdømmerne regerende
Herrer, ikke de sønderborgske Hertuger, da disse som afdelte Herrer, der
havde givet Arveafkald, ikke kunde komme i Betragtning. At Sønder
borgerne i 164-2 havde tilsneget sig et Ekspektancebrev, kunde ikke have
nogen Betgdning, da det stred mod det oprindelige Ekspektancebrev. Det
var denne Betragtning, som Regeringskancelliet i Gliickstadt og andre
kongelige og hertugelige Raader i 1653 havde paavist Svagheden ved.
Efter almindelig tysk Lensret vilde dei heller næppe være muligt at ude
lukke Sønderborgerne, og da Grev Christian Rantzau i 1650 søgte kejser-
Ug Stadfæstelse paa Rensborgforliget af 16. April 1649, udtalie Rigshof
raadets Præsident, Greven af Ottingen, at det i 1642 udgivne kejserlige
Ekspektancebrev for Sønderborgerne egentlig var ganske overflødigt, da
de ved Blodets Baand var fuldt berettigede til at arve2.
Ved det gottorpske Hof mente man nu, al det vilde være fordelag
tigt at hævde et helt andet Standpunkt. Det vilde dels kunne afgive et
bedre Relsgrundlag, dels benyttes til at trække Sagen ud ved at faa den
draget fra det mod Pløn venligsindede Rigshofraad. Ien Skrivelse 3 af
2. Sept. 1661 til Grev Christian Rantzau fremsalte Regeringspræsident
Kielman det nye gottorpske Standpunkt. Man skulde herefler som Grund
lag for Kongens og Herlugens Fordringer paa Oldenborg og Delmen
horst ikke gaa ud fra Christiern I som fælles Stamfader og fra hans
Forbehold af sine Rettigheder, hvis den oldenborgske Gren uddøde. Grev
skaberne var oprindelig en ren Allodialbesiddelse, og Christiern I havde
1460 overladt dem til sine Brødre, der havde besiddet dem som Allodial
besiddelse. I 1531 havde Kejser Karl V villet inddrage dem som et fortiet
°9 hjemfaldent Len, men ved Kong Christiern H’s Intercession var del
blevet forhindret. Karl V havde saa 1. April 1531 forlenet Grev Anton I
og hans mandlige Lensarvinger og efter deres Død hans Brødre og deres
mandlige Lensarvinger med Grevskaberne som et helt nyt Len. Da Kong
Christiern I og hans Arvinger aldeles ikke nævnedes i dette Lensbrev,
Gre\ A. G, t. Fr. III og Hert. Chr. Alb. 18/s 1661 (Oldenb. A I). 2 Danm.-
Norges Trakt. IV. 601. 3 Oldenb. A II. Akt. vedr. Sønderb.’s Protest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
