Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 1671. 18. Marts. Nr. 18.
Anton af Aldenburg, straks overiage Regeringen som Kongens og Her
tagens otalholder. Denne Reces maatte dog foreløbig holdes strængt
hemmelig og kunde derfor ikke faa nogen Indflgdelse paa Processens
Gang for Rigshofraadet. Da Kongen og Hertugen ikke mente godt at
kunne udsætte Svaret til Kejseren længere, sendte Kongen 8. Nov. Rege
ringskancelliet et nyt gottorpsk Udkast til Svar, hvori Oldenborgs Egen
skab af nyt Len stadig hævdedes, og selve Successionssagen krævedes
henlagt fra det kejserlige Rigshofraad til pares curiæ eller i Henhold til
den kejserlige Valgkapitulation til Kurfyrslekollegiel, med Ordre til al af
give Betænkning derom eller foreslaa en anden Maade at fere Sagen
paa. Ien udførlig Betænkning af 15. Nov. hævdede Regeringskancelliet
i Overensstemmelse med sit iidligere indtagne Standpunkt, at Sagen i
Følge sin Natur udelukkende hørte hjemme for Rigshofraadet. For
kastede man det, kunde man risikere, at Rigshofraadet i sin Forbitrelse
hurtig afsagde en Dom til Skade for Kongen og Hertugen. Selve Sagen
stod, som Iidligere paavist, i det hele paa en ganske bygfældig og despe
rat Fod og kunde efter Regeringskancelliels Mening aldeles ikke hjælpes
ved den gottorpske Theori om Oldenborg som el nyt Fen, hvilken Theori
endda modbevisies ganske klart med Kejser Karl 7’s Lensbrev af 1531,
hvorefter Greven af Oldenborg havde søgt Lenet som et gammelt Len.
Grundlaget for Ansøgningen om Ekspeklancebrevet 1570 var jo ogsaa,at
Kong Frederik II og hans 2 Farbrødre var de nærmeste Lensarvinger.
Da Kongens og Hertugens Sag stod saa slet og var næsien desperat, var
der efter Regeringskancelliets Mening egentlig ikke andet at gøre end saa
vidt muligt ai trænere Sagen, indtil man kunde komme i virkelig Besid
delse af Grevskaberne ved Grevens Død, hvorefter der forhaabenilig kunde
findes Midler til en mindelig Overenskomst med Sønderborgerne. Men
hertil vilde en Forkastelse af Rigshofraadet som Domstol ikke være tjen
lig, men skadelig. Da Sagen dog, som dei kunde synes, allerede var
kommen i en anden Stand, var der den Udvej at forsøge, hvad man
kunde stille op med Ekspeklancebrevet af 1570. Dette gjaldt jo kun Fre
derik II og Hertugerne Hans den ældrc og Adolf og deres Efterkommere,
og man kunde da hævde, at senere Kejsere ikke paa andres Ansøgning
kunde ændre noget deri, men der var rigtignok den uheldige Omslæn
dighed, al Ekspeklancebrevet udtrykkelig indeholdt det sædvanlige For
behold af Tredjemands Ret, hvilkei det gottorpske Projekt aldeles ikke
omtalte. Kongen maatle nu seiv vælge. Dei var deres Sag at give Raad,
Kongens at træffe Beslulning 1.
Regeringskancelliels Betænkning gjorde ogsaa straks nogen Virkning
paa Frederik HL Da Hertug Christian Albrecht meddelte, at han havde
givet sin Agent Dr. Frans Meier Ordre Ul at indgive en Protestskrivelse
1 Orig. Betænkn. (Oldenb. A II. Akt. vedr. den sønderb. Prot,). Tr.: Warn
stedt, anf. St. Urkundenbuch S. 104 —09.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
