Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 1671. 18. Marts. Nr. 18.
Verden. Allerede i 1564 hamle Kong Frederik II paa Landdagen i Flens
borg foreslaaet Stænderne at hylde baade ham og hans Broder, Hertug
Hans den yngre, men Stænderne undslog sig for at hylde Broderen. Da
Hertug Hans den yngre efter Forliget i Odense 1579 den 3. Maj 1580
fik Forleningsbrev paa Hertugdømmet Slesvig og Femern og 74, Nov.
1582 sammen med Kongen og Hertug Adolf paa de Dele af Slesvig, som
de havde arvet efler Hertug Hans den ældre, samt 1590 Samforlening
paa Hertugdømmet Holsten, søgte han, støltet paa disse Lensbreve, paany
at opnaa Hylding, hvorved han vilde faa Frøkenskat Ul sine Døtre ved
deres Giflermaal, fyrstelig Jurisdiklion og andre Fordele. Krav paa at
blive anerkendt som regerende Herre slillede han derimod ikke for ikke
at stode de to regerende Herrer. Da Stænderne stadig nægtede at hylde
ham, indledede han 1599 Proces mod dem for Kejseren. Der afsagdes
forskellige Domme af denne, men Stænderne fortsaite uden Hensyn til
disse deres Modstand. Kongen og Hertugen af Gottorp, der ikke saa med
synderlig Velvilje paa Stændernes Pukken paa deres Valgret, havde i Be
gyndelsen støttet Hertug Hans overfor Stænderne, men hans Krav paa
at blive optagel i Ekspektancen paa Oldenborg og Delmenhorst fjærnede
dem fra ham, og da Kejseren i 1614- udstedte sit andet Pønalmandat
mod Stænderne, tog de Parti for disse og meddelte Kejseren, at de vilde
melde sig som interesserede i Processen og indgive Inierventionsskrivelse.
Delte bragte en Standsning i Processen, da Kejseren ikke ønskede at gaa
skarpt frem mod de to Fyrster. I 1635 udstedte Kejseren efter Rigshof
raadets Betænkning et Kommissorium for Kurfyrslen af Sachsen fil at
mægle i Sagen. Der kom dog intet nd af denne Mægling; 1663 fornye
des ganske vist Kommissoriet, men efter Begæring af Hertug Joakim
Ernst hævedes det helt 12. Marts 1664, og det paabødes Intervenienierne
inden 4 Maaneder ai fremkomme med deres Indlæg 1.
En anden Sag, som Hertug Joakim Ernst var endnu mere interes
seret i ai faa bragi i Orden, var den saakaldle Kollektproces. Allerede i
længere Tid havde der været Strid mellem de to regerende Herrer og de
sønderborgske Hertuger- angaaende de af disses Amter krævede Lande
skatter. Da de sønderborgske Hertuger i 1647 nægtede at betale et af
Stænderne bevilget Donativ, lod Kongen og Hertugen det inddrive ved
militær Eksekution. 1650 klagede Joakim Ernst til Kejseren herover, og
der indlededes nu den saakaldle Kollektproces. Særlig skarp blev Striden
efter 1660, da Kongen først af egen Magtfuldkommenhed og senere i
Forstaaelse med Gottorp udskrev store Skatter, ogsaa af Sønderborgernes
Besiddelser, og inddrev dem ved militær Eksekution, naar de ikke blev
1 Angaaende Ptyldingsprocessen (in puncto homagii, dotis et fori) se P
.
Lauridsen, Slesvig og Kronen 1660—71 S. 40 —56, 63 f., 75 f. Kr. Erslev, Au
gustenborgernes Arvekrav S. 45 — 51, 56 —66. Samme, Fortegnelse over Akt
om den sønderborgske Hertuglinjes statsretl. Stilling S. 20 —23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
