Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 1671. 18. Marts. Nr. 18.
rigtig var tilfreds med den brandenborgske Repræsentant Somnitz, som
de mente var partisk for Pløn, havde efter Afbrydetsen af Modet i Lybæk
sendt Ditlev Ahlefeldl Ul de nævnte Fyrster og til Kurfyrslen af Sachsen
for at give dem Berelning om Forhandlingernes Forløb, fremstille Kon
gens og Gottorps Sag i saa gunstigt Lys som muligt og opfordre dem
til at sende Delegerede til Modet for at mægle og støtte dem. De konge
lige og gottorpske Repræsentanter erklærede straks, ai deres Flerrer kun
kunde give Penge, men ikke Land, i Affmdelse. Plønerne forlangte lige
saa bestemt Land, og endda Land, hvorover Kongen og Hertugen af
Gottorp ikke forbeholdt sig Overhøjhed eller Ret til at paalægge Kontri
butioner. Da de kejserlige Subdelegerede forlangte, at de danske og got
torpske Delegerede skulde svare paa de plønske Fordringer, der nu var
nedsatte til 35,000 Rdlr. i aarlige Intrader af Land i Holsten, meddelle
de kongelige og gottorpske Delegerede 10. Juni privat, da de ikke havde
Instruks dertil, de Subdelegerede, at hvis Hertugen af Pløn vilde 1. re
noncere paa Grevskaberne, 2. underkaste sig den kongelige og gottorpske
Landret, 3. renoncere paa sin Andel af Fordringen paa Hamborg og Sl
ikke unddrage sig fra de krævede indenlandske Kontribulioner, vilde
Kongen og Hertugen af Gottorp indrømme ham og hans Descendenier
Frøkenskat for Fremtiden, men dog kun af Prælater og Ridderskab i
Holsten, ikke af Stæderne, og ligesaa Arvehylding i Holsten, dog først
naar en af deres Linje skulde hyldes, og Hyldingen skulde kun gælde
Pløn, ikke alle Sønderborgerne. Endvidere vilde Kongen og Hertugen
af Gottorp eftergive de reslerende Kontribuiioner, der ansloges til en
52,000 Rdlr., i 10 Aar fritage Pløn for indenlandske Kontribulioner,
hvilket kunde anslaas til ca. 50,000 Rdlr., og derudover betale en betyde
lig Sum. Dette Tilbad afvistes med Haan af de plønske Repræsentanter.
Det var i Virkeligheden at betale Hertugen af Pløn med hans egne Mid
ler. Den tilbudie Frøkenskat var altfor ringe, Kongen og Hertugen af
Gottorp tog 6 Gange saa meget. Pløn krævede heller ikke Arvehylding
og Frøkenskat af Danmark og Gottorp, men af Stænderne, der var dømte
dertil af Kejseren. Kontribuiioner havde Kongen og Hertugen af Goi
torp aldeles ingen Ret til at kræve. De protesterede ogsaa mod, ai Søn
derborgerne skulde være udelukkede fra Succession, saalænge den konge
lige og gottorpske Mandsstamme levede. Hvis den kongelige Mandslinje
uddøde, forblev Arven i den Linje, hvori den var. Det var saa Sønder
borgerne, ikke Gotiorperne, der arvede. Uddøde den gottorpske Linje,
konkurrerede den kongelige og plønske Linje om Arven. Det beroede
saa paa, hvem der var nærmest i Grad. Der kunde heller ikke være Tale
om, at Pløn vilde nøjes med Penge. Hertugen vilde have Land og Folk.
De kongelige og gottorpske Delegerede præciserede nu nærmere den til
budte Pengesum og tilbod først 30,000, derefter 50,000 Rdlr.
Da dette Tilbad ogsaa afsloges, forhojede de kongelige og goltorpske
Delegerede efier Opfordring af de Subdelegerede og efter Raadslagning
med Frederik Ahlefeldt og J. A. Kielman deres Tilbud til 100,000 Rdlr.
enten i rede Penge eller i Wiirden Fogedi i Delmenhorst paa denne Side af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
