Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364 1671. 18. Marts. Nr. 18.
men under Processen vilde de have Ret til at opkræve Kontributioner i
Sønderborgernes Besiddetser. Stænderne maatle hylde Hertugerne af Pløn,
saaledes at disse skulde succedere, naar den kongelige og gotlorpske Mands
linje var uddøde. Angaaende Frøkenskatten kunde de danske og got
torpske Delegerede ikke erklære sig bestemt endnu, men blev de andre
Punkter ordnede, vilde de ogsaa erklære sig imødekommende om dette
Spørgsmaal. Spørgsmaalet om de plønske Hertugers Forum vilde de
lade gaa til Dom, hvis der ikke opnaaedes Enighed her.
De plønske Delegerede viste sig meget bestyrtede over disse Forslag.
Bruttoindtægten af Grevskaberne var ikke, som de kongelige og de got
torpske Delegerede havde angivet, c. 4-0,000 Rdlr., men snarere 90—100,000
Rdlr. Nogen virkelig Sikkerhed for Betalingen af de 300,000 Rdlr. i Pø
bel af 6 Aar var heller ikke givet. Da Pløn slet ikke var pligtig til at
svare Kontributioner, var det gjorte Forslag med Hensyn til Kolleklsagen
ikke nogen Satisfaktion. At Pløns Successionsret først skulde indtræde,
naar baade den kongelige og den gotlorpske Mandslinje var uddød, var
aldeles ubilligt. Uddøde den kongelige Linje, havde den gotlorpske Linje
aldeles ingen Successionsret, men Pløn som udskilt af den kongelige Linje.
Uddøde Gottorpernes Mandslinje, havde Pløn lige Arveret med den konge
lige Linje, det kom saa an paa. hvem der i Øjeblikkei var nærmest be
slægtet.
Da de kejserlige Subdelegerede stadig ikke vilde rejse ud til Her
tugen af Pløn, fordi de mente, at der ikke var nogen Udsigt til, at de
hidiil gjorte Forslag vilde blive antagne, erklærede de kongelige Delege
rede, at de ikke kunde tilbyde andet end Wården til 100,000 Rdlr. og
Segeberg Kalkbjærg for 130,000 Rdlr., de Subdelegerede maatte derfor se
at faa Gottorperne til ogsaa at tilbyde noget Land. Disse vilde dog ikke
høre noget om at afstaa Steinhorst og Tremsbutiel Amter Der var Strid
om disse Amter og Hertugen af Gottorp kunde, hvis han mistede dem,
blive nødt Ul, med stor Skade for sig seiv, at give Pløn Erstatning der
for. Derimod tilbod de 3 Gaarde, Simonsberg, Lundenberg og Padelak i
Marsken ved Husum i Hertugdømmet Slesvig, hvilke indbragte 5000 Rdlr.
om Aaret, dog forbeholdt Gottorp sig Kontributionerne deraf.
De plønske Delegerede var dog heller ikke tilfreds med disse Tilbud.
De udtalte, al det aabenbari var Meningen, al de ligesom Kongen af
Spanien skulde have Land allevegne. Det var ogsaa mærkeligt, at man
altid udsøgte det allerværste Ul dem. I Slesvig vilde Hertugen af Pløn
overhovedet intet have, da han her ikke kunde regne paa Beskyttelse af
nogen, men altid var underkastet en mægtigeres Vilje. De af Gottorp
tilbudte 3 Gaarde var yderst ringe og iruedes stadig af Oversvømme.lser.
Gottorperne bragte derefter Løgumkloster i Forslag, heraf vilde de afstaa
Gods for 150,000 Rdlr., dog kun beregnet til 4 p. Ct. Rente og med For
behold af Retten til Kontributioner. Ogsaa det forkasledes af Plønerne,
da det laa saa langt borte og saa nær ved den jydske Grænse. Det var
et daarligt Amt og det var ovenikøbet blevet stærkt ødelagt i den sidste
Krig. Landskabet Wurden vilde Pløn slet ikke have, skønt de danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
