Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
367
Nr. 18. 1671. 18, Marts.
Grunde næppe paatage sig Eksekutionen. Bierman sluttede sig til Re
ventlovs Betragtning og mente, ai man ikke burde gaa højere end til de
tilbudte 300,000 Rdlr.
Med Hensgn til Kollektsagen var der almindelig Enighed om, at
man i dette Punkt ikke kunde gaa ind paa Pløns Fordringer, da Kongens
Ret her var ubestridelig. Frederik Åhlefeldt fremhævede, at hvis man
opgav Retten til at beskatte Hertug Joakim Ernsts Godser, vilde man
ligesom gøre ham til medregerende Herre, hvilket vilde være til Præju
dice for Kongens Højhed. Man var enig om, at man i denne Sag maatte
gaa Rettens Vej, men der var Uenighed om, hvilken Vej. Gabel holdt
paa, at man skulde gaa den i Unionen foreskrevne Vej for Afgørelse af
Stridigheder mellem Kongen og Hertugerne. Frederik Åhlefeldt mente,
at dei ikke kunde nytte noget, da man aldrig havde set noget Eksempel
paa, at en Sag var bleven afgjort ad den Vej. Han mente, at Kollekt
sagen efter de kejserlige Subdelegeredes Forslag burde henvises til Aus
trægalretten eller den ordinære Ret. Hertil sluttede Majoriteten sig.
Frederik Åhlefeldt mente dog, at da Hertug Joakim Ernst havde ladet
sig mærke med, at han af sine Godser nok vilde udrede nogen Kontri
bution til den kongelige Kasse, naar han saa maatte udføre Kollektsagen
mod Gottorp, kunde der være Grund til ikke hell at forkaste dette For
slag, særlig da Gottorp brugte sin Andel af Kontributionerne til helt
andre Formaal end til Fandets Defension, hvilket ikke alene stred mod
Hertugdømmernes Forfatning, men ogsaa var til stor Skade for Kongen,
da hans Amter saa maatte bære hele Forsvarsbyrden. Der var heller
ingen Grund til at lade Gottorp opkræve Skatter af Hertugen af Pløns
Amter og Godser, da disse skrev sig fra den kongelige Andel og aldeles
ikke skyldte Gottorp Kontributioner. Gabel anbefalede ogsaa en Særover
enskomst med Pløn herom, hvilket man saa kunde meddele Gottorp, men
først naar man var helt enig med Pløn. Reventlov mente, at Hertugen
af Pløn vilde holde paa at faa Kollektsagen afgjort sammen med den
oldenborgske Succession som en Del af Salisfaktionen, og al han næppe
vilde gaa ind paa en Henvisning til Austrægalretten. Man burde derfor
hellere sætte denne Sag paa den gamle Fod og kun anvende Kontribu
tionerne til Fandets Forsvar, da Hertug Joakim Ernst havde erklæret, at
han i saa Fald ikke vilde nægle Kontribution. Hvad de resterende Kon
tributioner angik, var der Enighed om, at man nok kunde eftergive Her
tugen af Pløn en Del. Man burde saa slutte en Overenskomst med Pløn
om, at Pløn for Fremiiden skulde betale Halvdelen af de af Landdagen
bevilgede Kontributioner Ul Kongen, saa kunde Gottorp seiv se, hvorledes
dei kom overens med Pløn om Gottorps Halvdel.
Med Hensyn til Hylding og Frøkenskat var der nogenlunde Enig
hed om, at Hertugen af Pløn efter Hertug Hans den Yngres Arveafkald
156i egentlig ikke kunde gøre Fordring paa nogen af Delene. Frederik
Åhlefeldt mente dog, at Kongen kunde gaa ind paa, at Joakim Ernst for
Frøkenskatten en Gang for alle fik en bestemt Sum betalt af Stænderne.
For ikke at hindre eller sinke Forhandlingerne i Hamborg burde disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
