Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 1671. 18. Marts. Nr. 18.
Spørgsmaal henvises til Austrægalretten. Reventlov mente, at der var to
Veje at gaa. Man kunde staa stift paa sin Ret og fortsætte Inlerventio
nen; her var den Fordel, al seiv om Intervenlionsprocessen tabtes, kunde
Dommen vanskelig eksekveres. Men man kunde ogsaa, for at komme
ud af de andre Vanskeligheder, give noget efler. Man kunde efter Revent
lovs Mening nok indrømme Pløn Hylding for det Tilfælde, at den konge
lige Mandslinje uddøde, da det var usikkert, om man kunde faa Kejseren til
at indrømme Successionsret i Holsten for den kongelige Kvindelinje, og
da Pløn, hvis den kongelige Mandslinje uddøde, sikkert vilde være nær
mere beretiiget til at succedere end Gotlorperne, eflersom det sønderborgske
Afkald 156b kun gjaldt, saalænge nogen af den kongelige Mandslinje var
i Live. Forudsælningen for denne Indrømmelse var dog, at det gik i
Orden med den oldenborgske Succession. Biermann sluttede sig hertil,
saafremt man ikke kunde faa Kejseren til at udsirække Successionen i
Holsten til Kvindelinjen.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om de. sønderborgske Hertugers Fo
rum, var man enig om, at da dette Spørgsmaal i det hele var noget
tvivlsomt, kunde Kongen, hvis en Overenskomst ellers kunde naas, nok
give noget efter her. Hvis ikke, maatte Spørgsmaalet henvises til Aus
trægalretlen.
Man udlalte sig Ul Slut for, at et Brud i Hamborg saa vidt muligt
maatte undgaas. Reventlov gjorde opmærksom paa, at hvis der skulde
opnaas noget i Hamborg maatte Kongen for sin Part gaa ind paa at
give immediate Godser i Grevskaberne med en aarlig Indtægt af 9000
Rdlr. og desuden paa en eller anden Maade gøre nogle Indrømmelser i
Kollektsagen. Schack mente, at man kunde give et adeligt Gods eller
nogle Bønder i Nærheden af Segeberg Kalkbjærg. Gabel menie, at der
burde sendes en Gesandt til Hertugen af Goiiorp for at faa ham til al
erklære sig noget mere imødekommende. Vilde han ikke det, skulde man
meddele ham, at Kongen saa vilde forhandle særskilt med Pløn. Hvis
det trods all kom til Brud og Processen maatte forisættes, maatte man
se at faa de kejserlige Subdelegerede og de mæglende Fyrsters Gesandter
til at affatte en for Kongen og Gottorp gunstig Beretning til Kejseren,
hvoraf det fremgik, at Bruddel ikke skyldtes Kongen, men Hertugen af
Pløn. Man burde efter Revenilovs Mening her ikke spare paa en Sum
Penge til de Subdelegerede og Mæglerne, da Penge gjorde mere Nytte
end noget andet. Hvis mange Fyrster stillede sig paa Kongens Side,
vilde Kejseren betænke sig paa at afsige en for Kongen ugunstig Dom
og endnu mere paa at eksekvere den. Forøvrigt barde man efter Frede
rik Ahlefeldts Mening i Tilfælde af Brud i Forening med Goiiorp besæite
Grevskaberne med titstrækkelige Troppestyrker, sende et Gesandtskab til Kej
seren og meddele den nedersachsiske Kredsdag Forhandlingernes Forløb og
Kongens rimelige Tilbud; endvidere skulde man se at faa sluttet et Forbund
med det brunsvig-lyneborgske Fyrstehus og at faa Kongen af Frankrig til
paa Rigsdagen i Regensburg at erklære, ai han var pligtig til at garan
tere Kongen Grevskaberne. Endelig skulde man meddele Hertugen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
