Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 1671. 18 Marts. Nr. 18.
vilde bringe Joakim Ernst paa bedre Tanker. Men da Kongen var villig
til at afslaa Gods i det Segebergske, kunde han ogsaa gaa med til, hvis del
ikke kunde være andel, at Kongen afstod dette fælles holstenske Lensslykke,
men seiv vilde han ikke afstaa holstenske Godser, saa vilde han hellere gaa
til en retslig Kendelse. Han vilde derimod slaa ved sit tidligere Løfte om
for sin Halvdel af de 300,000 Rdlr. at afstaa Land i Grevskaberne, men
disse maatte saa først deles. Med Hensgn Ul Kollektsagen var Voldgift
Vejen, enten Rigets eller Unionens. Christian V svarede 19. Marts her
paa 1, at han stadig maatte mene, at en mindelig Overenskomst, seiv om
man skulde ofre lidi mere, var at foretrække for en langvarig, kostbar
og dog usikker Proces. Man burde derfor foreløbig søge Suspension.
Om en Deling af Grevskaberne kunde der ikke godt blive Tale, førend
Kommissionen var endt, da det var en meget vanskelig Sag. I Kollekt
og Hyldingssagen burde man foretrække Rigets Yoldgiftsdomstol, da Vni
onsvejen var vanskelig og Maalet ad den Vej vanskelig vilde naas.
Den 19. Marts vendte Reventlov tilbage Ul Hamborg. Da Plønerne
paa Grund af Meddelelser fra København om, at de danske Delegerede
skulde have faaei Ordre til at gøre betydelig større Tilbud, viste sig no
get overmodige, lod de danske Delegerede sig foreløbig kun mærke med,
at de havde Ordre til at kræve Suspension af Forhandlingerne. De
danske og gotiorpske Delegerede meddelte 21. Marts de kejserlige Sub
delegerede dette, og Somnitz erklærede, at der saa ikke var andet at gøre
end at afbryde Forhandlingerne. Dagen efter meddelte de kejserlige Sub
delegerede de plønske Delegerede, at baade Kongen og Hertugen af Got
torp havde anmodet om Suspension af Forhandlingerne paa ubestemt
Tid i Anledning af Kong Frederik IITs Død. De kejserlige Subdelegerede
vilde gerne have holdt endnu et Møde for at slutte Protokollen, men de
danske Delegerede fandt det unødvendigl. De plønske Delegerede udtalte
straks deres store Bestyrtelse over Kongens og Hertugens Forlangende.
De havde før venlet, at Himlen vilde falde ned, og de kunde ikke med
dele deres gamle Herre nogel saadant. De havde gjorl deres yderste Til
bud, saa der var ikker nogensomhelst Grund til en ny Sammenkomst.
Disse Kommissionsforhandlinger voldte ogsaa deres Herre store Udgifter,
medens Kongen og Gottorp kunde bestride deres Udgifter af Indiægten
af Grevskaberne. At den ny danske Konge behøvede nye Informationer
var et rent Paaskud, da de gamle kongelige Ministre kendle Sagen sær
deles godt og var til Stede i København, hvor der jo for nogle Uger siden
var holdt Gehejmeraad om Sagen, og i dette deliog i alt Fald h- Personer,
der kendie Sagen aldeles nøje. De forlangte tilført Protokollen, al de
ikke paa nogen Maade kunde samtykke i Suspensionen.
Alle beredte sig nu til Opbrud, men den 26. Marts meddelte de kej
serlige Subdelegerede de danske og gotiorpske Delegerede, at der var ind
1 Inl. Reg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
