Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379
Nr. 18. 1671. 18. Marts.
cessionssagen og Kollektsagen var ordnede, gik de andre Sager nok og
saa i Orden 1.
Kong Christian V, der var ret misfornøjet med Hertug Christian
Albrechts Nægtelse af at gaa med til de 4-00,000 Rdtr., forespargte Brandt,
om han vilde iilraade en Særoverenskomst med Plen, hvis Gottorp ikke
vilde strække sig videre, og lod tgdeligl forslaa, at han egenilig ikke
havde nogel mod en saadan Overenskomst, men af Hensgn til Sverrig
nødig vilde stode Gottorp for Hovedet. Brandt svarede, at Kurfyrsten
helst saa, at Kongen og Gottorp blev enige, men i Nødsfald kunde man
jo gøre Pløn Forslag 2.
For at gøre endnu et Forsøg paa at overtale Hertugen af Gottorp
til at forhøje sine Tilbud, lod Christian V Ditlev Ahlefeldt feige med Chri
stof Brandt tilbage til Gottorp. Han skulde forestille Hertug Christian
Albrecht det fordelagtige i at gaa ind paa, som af Kurfyrsten foreslaaet,
hver at lægge 20,000 Rdlr. til, altsaa ialt gaa til 200,000 Rdlr. hver.
Sagen stod retslig ret daarligt for Kongen og Gottorp, og man kunde
ikke have synderlig Tillid til Rigshofraadet. Det gjaldt derfor om at
stille sig i et gunstigt Lys hos Kurfyrslerne og Fyrsterne for at faa dem
til at indvirke paa Kejseren. Det vilde man opnaa, hvis Hertug Joakim
Ernst forkastede de af Kurfyrsten stillede Forslag, og seiv kunde de nok
slaa sig ved at forhøje Tilbuddet med de 20,000 Rdlr. for hver, hvis de
derved kunde faa den vanskelige Sag ordnet. Kongen havde dog natur
ligvis ikke villet give Brandt en endelig Resolulion, førend han havde
forhandlet med Christian Albrecht. Gik denne ind paa de 400,000 Rdlr.,
var det i Orden med Resolutionen til Brandt; vilde han ikke gaa ind
paa de 400,000 Rdlr., vilde Kongen selvfølgelig ikke skille sin Sag fra
Hertug Christian Albrechts, men staa Last og Brast med denne, men man
maatle saa fortsælte Processen og sætte Grevskaberne i god Forsvars
stand for det Tilfælde, at der skulde blive afsagt en for dem ugunstig
Dom. Det var dog ikke aden Fare at krceve en Dom af Fyrster, da dei
var ret usikkert, om man kunde formaa nogle Fyrster til cd vcere Dom
inere og saaledes formaliter anfægte Kejserens Domsret. At scette Grev
skaberne i Forsvarsstand, hvorom Ahlefeldt skulde fremsæiie nærmere
Forslag, vilde ogsaa krceve store Summer, langt mere end de 40,000 Rdlr.
Med Hensyn til Kollektsagen var det i Overensstemmelse med Herlug
dømmernes urgamle Forfatning, at Defensionsudgifterne blev afholdle af
dei hele Corpus. Da den fyrstelige plønske Del var udskill af den konge
hge Del, kunde Kongen heller ikke godt give efter her, da han saa vilde
komme til at vælte større Afgifter over paa sine egne Undersaatler. Vilde
Joakim Ernst gaa ind paa, at Kontributionerne blev ordnede paa den
gamle Fod og indlagte i den fælles Landekiste, hvilkel vilde medføre, ai
1 Reg. Kane. i Gluckst., Oldenb. og Delm. 23. Nr. 494. 2 Dsk. Mag
4. R. VI. 82.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
