Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 1671. 18. Marts. Nr. 18.
Peræqvationsrecessen 1663 mellem Kongen og Heriagen af Gotlorp op
hævedes, kunde det ordnes paa den Maade. Ellers burde man gaa til
dei romerske Riges Ausirægalrei, og man maatle saa sikkert helst skride
til en hurtig og skarp Eksekuiion mod Pløn. Hgldingssagen maatle man
sikkert helst holde svævende og fortsætle Interventionen, indtil man saa,
om Joakim Ernst vilde stille sig imødekommende. Man kunde iillade
Stænderne at forlige sig med Pløn angaaende Frøkenskatlen, dog uden
Skade for Kongens og Hertugens Relligheder1.
Efter sin Ankomst Ul Gottorp indgav Ahlefeldt et Par Memoirer 2 til
Hertugen i Overensstemmelse med sin Instruks, men Hertug Christian
Albrechl var ikke at formaa til at gaa ind paa de brandenborgske For
slag. Den 27. Juni gav han Brandt den foreløbige Resolulion 8, at han
ikke kunde give nogel bestemt Svar, førend Ditlev Ahlefeldt, der nu refste
iilbage med hans Svar paa Kongens Forslag, kom tilbage med Kongens
Resolulion derpaa. Kielman anmodede Brandt om i al Hemmelighed al
bede Kurfyrsten ikke at tage del dilatoriske Svar Ude op. Del var kun
givet, fordi man gerne vilde have andre Stridsspørgsmaal afgjorte med
dei samme. Brandt iroede dog heller ikke denne Gang rigtig paa Op
rigtigheden af Kielmans Forsikringer*.
Den 2. Juli fik Ditlev Ahlefeldt en Resolulion, hvori Hertug Chri
slian Albrechl gav en udførlig Imødegaaelse af de fra plønsk Side frem
satle Paastande om Grevskabernes Stilling og Successionsretlen til dem.
Der var ikke nogen Grund til at byde mere, end man havde gjort. Man
kunde trøstig gaa Rettens Vej og sætte sig i Forsvarsstand. Kollektsagen
burde man lade gaa til Austrægalrelten eller en anden Domstol. End
videre henstillede Christian Albrechl, al man for de resterende Kontribu
iioner skulde sekvestrere Joakim Frnsis slesvigske Godser og saa se, hvad
han sagde dertil. Til Hylding og Frøkenskat havde Pløn absolut ingen
Ret. Den 6. Juli sendte Hertug Christian Albrechl Ditlev Ahlefeldt sin
kategoriske Resolulion paa Brandenborgs Forslag: Han vilde, skønt han
egentlig fandt det urigtigt, for sit Vedkommende gaa til 180,000 Rdlr.,
men da Joakim Ernst "sikkert vilde udlægge det som et Tegn paa, at
Kongen og han nærede Tvivl om deres Ret, ønskede han, at Kurfyrsten
skulde fremsætie det som sit eget Forslag og kræve kategorisk Svar der
paa. Angaaende Kollektsagen vilde han forhandle med Kongen af Dan
mark ved den forestaaende Hylding af Stænderne, men havde for sit
Vedkommende ikke noget mod en Austrægalkendelse. Joakim Frnsis
Fordring om Hylding og Frøkenskat af Prælaier og Ridderskab, der
ikke ejede en Fodsbred Land i Joakim Ernsts Amter, var aldeles urimelig 5.
1 Instruks f. D. Ahlefeldt n/e 1670 (Reg. Kane. i Gluckst., Oldenb. og Delm.
23. Nr. 492). 2 Memoirer 25/e Og 27/e 1670 (Gott. Arch. Fase. 200). 3 Reg.
Kane. i Gluckst., Oldenb. og Delm. 23. Nr. 495. 4 Dsk. Mag. 4. R. VI. 82 f.
5 Reg. Kane. i Gluckst., Oldenb. og Delm. 23. Nr. 496 og 497.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
