Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
Nr. 18. 1671. 18. Marts.
Naar de gottorpske Ministre nu havde forlangt, at de gluckstadtske Re
geringsraader skulde redressere den for Hertug Joakim Ernst af den
nævnte Betænkning fremkaldte gunstige Stemning, saa ønskede man
gerne at vide, hvorledes det skulde ske, da det jo hed, al gjort Gærning
ikke staar til at ændre. Ellers kunde man nok ønske, at Gotlorp ikke,
irods Regeringskancelliets afvigende Mening, havde holdt saa fast paa
at være saa vel funderet i retslig Henseende med Hensgn til Rettigheden
til Grevskaberne. Havde Gottorp ikke gjort det, havde man sikkert, mens
Grev Anton Gunther levede, kunnet faa en mindelig Overenskomst i Stand
med Pløn paa bedre Betingelser end nu 1.
I August aflagde Hertugen af Gottorp et Besøg i København, og
efter den brandenborgske Resident Friederich Brandts Beretning kom det
her til en god Forstaaelse mellem ham og Kongen, hvilkel, efter Brandts
Formening, medførte, at Stalholder Frederik Ahlefeldt i nogen Grad
mistede sin Indftgdelse, da det Igkkedes Hertugen at overbevise Kongen
om, at Ahlefeldt var Skyld i Uenigheden mellem dem. Hertug Christian
Ålbrecht efterlod ved sin Afrejse fra København Udkast til forskellige
Skrivelser til Kejseren, Kurfyrstekollegiet, det kejserlige Gehejmeraad og
Rigshofraadet, Vicepræsidenten i Rigshofraadet og Rigsvicekansleren an
gaaende den oldenborgske Successionssag og den kejserlige Kommissions
Forløb. Disse Udkast sendtes 3. Sept. til Regeringskancelliel i Gliickstadt
tilbudte Hertugen af Pløn, og naar denne havde faaet dem. Marggraff kunde
dog kun oplyse, at Rachel havde boet i Bremer Herberget i Hamborg, men
senere var rejst til Altona. I Skrivelsen til Hertugen havde han meddelt, at
han havde faaet Brevene af et andet ungt Menneske, der var rejst til Holland.
Efter Marggraffs Mening var det afdøde Testmans tidligere Skriver, om hvem
det fortaltes, at han efter sin Herres Død havde forladt Tjenesten og havde
taget nogle Sager med sig. Saa vidt Marggraff vidste, var Brevene blevne til
budte Hertugen en 14 Dage, førend de sendtes til Heim. Hertugen havde først
ikke villet have dem, da han mente, at der stak noget under, men havde dog
tilsidst forlangt dem. Hertugen havde højst haft dem en Dags Tid, og Marg
graff havde øjeblikkelig sendt dem videre, da han modtog dem af Hertugen.
Regeringskancelliet, der samtidig fik Meddelelse om, at Testmans Enke 16.
Marts havde skrevet til Præsident Henrik Thomsen, at hendes Mands Skriver
Christian 2 Maaneder før Testmans Død 24. Febr. 1667 havde forladt Tjenesten
paa Grund af forskellige Misligheder, troede aabenbart ikke rigtig paa Historien,
men der kunde ikke oplyses mere. (Reger. Kane. i Gluckst. Abgetheilte Her
schaften Nr. 26). Paa Gottorp var man mest tilbøjelig til at mene, at det var
Testman seiv, der i sin Tid havde overladt Pløn disse Akter. Han stod i nært
Forhold til Hertug Hans Adolf, der skal have boet hos ham under sit Ophold
i København 1665. Dette synes ogsaa at være det riraeligste. Da Akterne let
kunde blive savnede efter Testmans Død og jo nu ikke kunde leveres tilbage
til denne, har Pløn leveret dem tilbage med den ovenfor givne Forklaring.
1 Reger. Kane, i Gluckst., Oldenb. og Delm. 23. Nr. 503.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
