Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384 1671. 18. Marts. Nr. 18.
med Ordre Ul at afgive Betænkning om dem. I Anledning af denne
Ordre og Ordren af 2. Aug. afgav del samlede Regeringskancelli 8. Sepl.
en Belænkning, hvori del gjorde opmærksom paa, at det ikke kendte den
i Skriuelsen af 2. Aug. omtalte goilorpske Deduktion, men kan dei af
Gottorp i 1668 indgivne Skrift: Informatio juris et facii. Dette indeholdt
kun de kendte goilorpske Paastande om Oldenborg som ngt Len og om
den privative Ekspektances Betgdning og var, naar Kollektsagen undloges,
grundig gendrevet fra plønsk Side, saa dei kunde ikke bevæge Regerings
kancelliet Ul at fravige dels iidligere udialte Mening. Da der imidlerlid
i de oversendie Udkast taltes om nogle nylig fundne Dokumenter, der var
benyttede i den ny Deduktion, kunde Regeringskancelliei ikke afgive no
gen endelig Betænkning, førend det fik denne Deduktion meddelt. Det
advarede endnu en Gang mod ligefrem al forkaste Rigshofraadel som
Domstol, da det vilde fornærme Kejseren. Man burde se at faa de kej
serlige Kommissærer, Brandenborg og Wolfenbuttel, Ul af egen Drift at
forestille Kejseren, al saafremt Sagen ikke kunde ordnes ved en mindelig
Forhandling, som man endnu ikke burde opgive, vilde det paa Grund af
Sagens store politiske Beiydning og for at forebygge alle Uroligheder i
Riget være heldigt, at Sagen ikke blev afgjort af Rigshofraadel alene,
men at ftere Kurfyrster og Fyrster ogsaa loges med ved Afgørelsen. Re
geringskancelliet var ogsaa af den Mening, at der helst intet maatte
trykkes i den Sag. Var det gotlorpske Skrift allerede trykt, burde det
holdes tilbage 1.
Imidlertid havde de kejserlige Subdelegerede, Kurfyrsien afBranden
borg og Hertug Rudolf August af Wolfenbuttel, aflagt deres Beretning
om Kommissionsforhandlingerne Ul Kejseren. Skønt Hertug Joakim Ernst
nu trængle stærkt paa for at faa en Dom afsagt, besluttede Kejseren dog
efter de Subdelegeredes og Mæglernes Raad at genopiage de suspenderede
Kommissionsforhandlinger. Den 2. Okt. udgik der Skrivelser herorn til
Kong Christian Vog Hertug Christian AlbrechP og til de iidligere Kom
missærer. Kommissionsforhandlingerne skulde genoptages inden 3 Maa
neder og tilendebringes inden 6 Maaneder. Omkoslningerne ved Kom
missionen skulde denne Gang bæres af Kongen og Gottorp alene. I An
ledning af denne Skrivelse udbad Hertug Christian Albrecht sig 26. Okt.
Kongens Mening, og Ditlev Ahlefeldt sendtes i den Anledning til Gottorp
for at forhandle nærmere med Hertugen og dennes Raader. I Overens
stemmelse med den af Regeringskancelliet i Gliickstadt 8. Sept. afgivne
Betænkning fraraadede Kongen at lade det sidsi udgivne goilorpske Skrift
overrække Ut Kejseren, da det maaske kunde gøre Skade. Han var enig
med Christian Albrecht i, at Rigshofraadel næppe vilde gaa Ul at afsige
en definitiv Dom i en saa vigtig Sag, men, som sædvanligl i saadanne
1 Reg. Kane. i Gliickst., Oldenb. og Delm. 23. Nr. 509. ! Kejs. Leo
pold t. Chr. V (Kejseren A I) og Hert. Chr. Albr. (Gott. Arch. Fase. 200).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
