Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
1671. 18. Marts.
Nr. 18.
Sager, nøjes med aL henvise Sagen til Kejseren med dets Votum. Det
kejserlige Gehejmeraad vilde saa overveje Sagen og næppe gaa Ul nogen
Yderlighed. Man maatte ogsaa forestille Kurfyrsterne, at det var l deres
egen Interesse, at der i en saa vigtig Sag ikke under de nuværende Kon
junkturer afgjordes noget ved Kejserhoffet aden deres Samtykke. Kongen
havde sendt Christian Habbæus v. Lichtenstern til forskellige Kurfyrster
for, i Tilfælde af, at Kommissionsforhandlingen paany blev resultatløs,
at faa dem til at rette en Skrivelse til Kejseren om, at Sagen maatte blive
henvist fra Rigshofraadet til dem. Hvad selve Kommissionen angik, var
Kongen enig med Hertugen i, at de, da de skulde bære Omkostningerne
ved den, ikke skulde foretage sig noget, før Hertug Joakim Ernst havde
erklærel at ville gaa ind paa den. Da det kunde ventes, at han ikke
vilde gøre det, og da det var midt i Vintertiden, hvor Postgangen var
daarlig, skulde man se at faa Kommissærerne til at udskyde Kommis
sionens Sammentræden saa længe som muligt. Man burde ogsaa se at
faa den for Pløn partiske brandenborgske Subdelegerede, Kansler Som
nitz, fjærnet fra Kommissionen og erstattet med en venligsindet Minister
og at faa Kommissionen forlagt fra det kostbare Hamborg til en anden
By, som f. Eks. Itzeho. Hertug Christian Albrecht erklærede sig 26. Nov.
i alt væsentligt enig med Kongen, men holdl dog paa, at man burde
overlevere det af ham udgivne Skrift Ul Kejseren 1.
Den fornyede Kommission kom dog ikke Ul at træde sammen, da
den oldenborgske Successionssag nu pludselig indtraadle i en helt ny
Fase, idet Hertugen af Pløn igen indledede Forhandlinger med Kongen
om en Særoverenskomst uden om Gottorp. Allerede under Kommissions
forhandlingerne i Hamborg havde de plønske Delegerede ladet forstaa,
al Joakim Ernst ikke vilde være utilbøjelig Ul en saadan Særforhandling,
og i den Raadslagning, der i Febr. 1670 fandt Sted i København, havde
flere af de kongelige Raader, som ovenfor nævnt, ogsaa udtalt sig for en
saadan, hvis Gottorp ikke kunde bevæges til yderligere Indrømmelser til
Pløn. Hvad der hidtil havde holdt Kong Christian V og hans Raadgivere
tilbage, var væsentlig Frygten for, al Gottorp, der naturligvis vilde fmde
sig brøstholden ved en saadan Svigten i den fælles Sag, skulde klage
Ul Sverrig og finde Støtte der. Fra plønsk Side var det særlig Hof
raad Christof Gensch, der var ivrig for en Særoverenskomst med Kon
gen af Danmark. Han indsaa, at Kejseren næppe vilde tillade Rigs
hofraadet at afsige en Dom til Gunst for Pløn, da han derved vilde
lægge sig ud med Danmark. Pløn var uden Magtmidler, og den lang
varige Proces og de forskellige Kommissionsforhandlinger kostede Her
tugen af Pløn mange Penge. Ved det plønske Hof raadede ogsaa en me
1 Chr. Vt. Ditl. Ahlefeldt n/n 1670 (Inl. Reg.). D, Ahlefeldts Propos. 27u;
Hert. Chr. Albr. s Resol. 28/n 1670 (Oldenb. AII Kommissionssagen Pk. III).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
