Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 1671. 18. Marts. Nr. 18.
maaiie ogsaa have nogen Erstatning for den Skade, han vilde komme
til at lide. De var instruerede til at forhandle derom. Vilde Kongen kan
give den ringe Sum, 150,000 Rdlr., vilde Hertugen hellere slet ingen Ting
have for Grevskaberne.
Ahlefeldt erklærede hertil, at han absolut ikke kunde indlade sig
paa nye Forhandlinger. Det maatte jo ogsaa være nok, at man i Over
enskomsten forbeholdt Broderen de Rettigheder, han maatte have. Kon
gen vilde selvfolgelig staa ved sit Ord om de 150,000 Rdlr., men vilde
Hertugen hellere afstaa Grevskaberne for slet intet, skulde han gerne
overbringe det som Hertugens endelige Resolution. Hertug Christian Ål
brecht erklærede tilsidst, at han ikke vilde gaa fra sit Ord, men han
haabede, at Kongen ikke vilde forlange, at han skulde lide saa stor
Skade. Sin endelige Resolution vilde han skriftlig sende Kongen seiv 1.
I sin Resolution 26. ApriP gentog Hertug Christian Albrecht sin
Erklæring om, at han ikke paa uforsvarlig Vis vilde gaa fra sit Ord, og
det havde hans Raader heller ikke villel have ham til at gøre, men da
den mundtlige Overenskomst ikke var bleven approberet eller opsat skrift
lig, end mindre underskrevet, maatte han være Fortolker af sine egne
Ord. Hdn havde hele Tiden med rene Ord forbeholdt sin Broder hans
Ret og ikke nogensinde villet gaa ind paa noget, der kunde skade denne.
Det gjorte Forbehold med Hensyn til Broderen maatte derfor udvides
eller indskrænkes efter Billighed. Indkomsterne af Oldenborg og Delmen
horst, Stadt- og Butjadingerland kunde anslaas til godt 100,000 Rdlr.
aarlig. Med Fradrag af alle Udgifter blev der en 50,000 Rdlr. til fri
Disposition. Territorialhøjheden over saa gode og med Fæstninger vel
forsynede Lande var ogsaa af stor Værdi. Efter fremmede Retslærdes
Udsagn vilde Kongen og Hertugen kunne regne paa at vinde Processen,
men seiv om det ikke skete, indbragte Stadt- og Butjadingerland, hvorom
der jo ikke var nogen Strid, mere end 23,000 Rdlr. om Aaret. Christian
Albrecht haabede derfor, at Kongen af Generøsitet vilde forhøje det saa
urimelige Tilbud, 150,000 Rdlr., men vilde Kongen ikke det, haabede
Hertugen i alt Fald, at Kongen vilde gaa ind paa: 1. at der aarlig an
vistes Hertug August Frederik 4-000 Rdlr. af Grevskabernes Indtægter,
2. at de fælles Rettigheder bevaredes ukrænkede, 3. at Hyldingen altid
modtoges i alles Xavn, 4. ai der i Betaling paa de 150,000 Rdlr. gaves
Norgos Herred, Bredsted Marsk og det slesvigske Kapitelsgods, beregnet
efter 5 p. Ct. Rente, dog undtoges Kontributionerne, der var varierende,
5. at Resten of Pengene betaltes til førsle Omslag tilligemed de til Trak
talens endelige Afslulning forfaldne Indtægter af Grevskaberne, og at
alle hertugelige Donaiioner anerkendtes. 6. Da Hertugen holdles saa fast
til sit Ord og han ogsaa havde Kongens Haand og Segl for noget, skulde
1 Fr. Ahlefeldts Rei. 28A 1671 (Oldenborg A II. Forhandl. m. Gottorp
1671 —73). 2 T. K. I. A. Chr. Albr.’s Breve t. Chr. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
