Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
399
Nr. 18. 1671. 18. Marts.
havde erklæret, at han vilde holde sil Ord 1. Sverrigs Indblanding synes
dog at have fremkaldt nogen Usikkerhed og Uenighed i de danske Rege
ringskredse om, hvorledes man fremdeles skulde gaa frem overfor Gottorp.
Kongen seiv synes nærmesl at have været slemt for at gaa skarpt frem
mod Gottorp og ligefrem med Magt sætte sig i Enebesiddelse af Grev
skaberne2. Den 18. Juli afgik der en ret skarp Skrivelse til Hertugen af
Gottorp som Svar paa dennes hidtil ubesvarede Skrivelse af 26. April, da
Hertugen til Ahlefeldt havde udtalt, at han ikke kunde erklære sig ende
ligt, førend han havde faaet Svar paa den. Kongen erklærede ikke at
kunne huske nogetsomhelst om, at Hertugen ved Overenskomslens Afslul
ning i nogen Maade havde forbeholdt Broderen hans Ret, saa denne Re
servalion var først opstillet senere for at gøre hele Aftalen usikker. Kon
gen vilde dog ikke krænke Broderens Ret og havde derfor tilbudt at ville
reservere Broderen de Retligheder, han havde ved Overenskomslens Af
slulning, og lade en saadan Reservation opiage i den skriftlige Overens
komst. Han mindede ogsaa paany Christian Albrecht om, at det var
hans Raader, der først havde foreslaaet Kongens Ministre, at Kongen
skulde købe Hertugens Ret til Grevskaberne, og at Hertugen seiv, da
Kongens Ministre stillede sig noget køligt til dette Forslag, saa havde
henvendl sig til Kongen. Da der var forhandlet ftere Dage om Sagen,
skyldtes Overenskomslen ikke nogen Overraskelse, men var sluttet af
Hertugen med fri Vilje og fuldt Overlæg. Var han kommen til kort ved
den, skyldtes det derfor ham seiv, men det var efter Kongens Mening
langtfra Tilfældet. Kongen maatte, foruden Erstatningen til Gottorp, af
finde sig med Pløn, sikkert for en ret stor Sum, og fik desuden store Ud
gifter Ul Fæstninger og andet i Oldenborg. Naar Kongen i det hele øn
skede at komme i Besiddelse af de samlede Grevskaber, skyldtes det, at
det var vanskeligt at forsvare Grevskaberne, naar de var i Fællesskab
eller blev delte. Af de af Hertugen opstillede 6 Punkter var de 3 første
ganske uforenelige med den i København sluttede Overenskomst. An
gaaende Punkt 4 og 5 vilde Kongen erklære sig, naar Hertugen havde
opfyldl sit Ord. Det 6. Punkt vedkom aldeles ikke denne Sag, men de
mange Kommissioner og de mange Skrivelser og Sendelser til Hertugen
viste noksom, at Kongen havde været ivrig nok for at bringe Besværin
gerne ud af Verden*. Hertug Christian Albrecht svarede herpaa S.Aug.,
at da der i det af Kongens Ministre ved Forhandlingerne i København
forelagte Udkast stod, ai Hertugen skulde udvirke sin Broders Samtykke,
maatte denne dog have haft nogen Ret. De 150,000 Rdlr. var ogsaa en
saa latterlig ringe Erstatning for Grevskaberne og Hertugens Udgifter
med dem, at del efter kejserlig Ret og Rigels Konstitutioner kunde gøre
1 Vaupell, Griffenfeld I. Breve og Aktst. S. 13 ff. Gott. Arch. Nr. 256.
Chr. Vt. Griffenfeld 7 1671 (Vaupell, Griffenfeld I. Breve og Aktst. S. 5).
Inl. Reg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
