Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
409
Nr. 18. 1671. 18. Marts.
skilte Cessionsbreve paa Grevskaberne og paa Stadt- og Butjadingerland
og at man saa segle Konfirmation paa disse 1.
Denne Ordre kom dog ikke til at gaa af, da der forinden indleb
Skrivelse fra Ggldenleve om, at han snarest vilde vende hjem med Got
torps sidste Resolution, og Sagen fik nu et helt andel Udfald, da den 18.
Marts kom til Drøftelse i Gehejmekonsejlel. Hovedmodstanden mod Over
enskomstens Antagelse er sikkert udgaaet fra Gottorps gamle Fjende
Frederik Ahlefeldt. Han havde tidligere Ul Griffenfeld udtalt sine Be
tænkeligheder ved Ggldenløves Forhandlinger, der forekom ham at blive
lovlig kostbare, og han kom nu netop i disse Dage Ul København — han
deltog i Statskollegiets Møder lb. Marts. Det af Gyldenløve hjembragte
sidste Forslag af Kielman var i det store og hete overensstemmende med
Forslaget af lb. Febr., dog havde Gyldenløve opnaaet enkelte Ændringer:
Hertugen forbeholdt sig ikke ligefrem Besiddelsen af sin Del af Grevska
berne, indtil de 500,000 Rdlr. var betalte, men kun at have virkeligt Pant
i dem. Anerkendelsen af Donationerne gjaldt kun Donationerne før 1610.
Den i Art. 5 indsatte Passus om Forliget med Pløn var udeladt, ligesom
Hertugen ogsaa lod sin Reservation i Tilfælde afVarels Tilbagefald falde.
Man var dog trods disse Indrømmelser i Gehejmekonsejlel enig om, at
det under de nuværende Konjunkturer vilde blive meget vanskeligt at
skaffe saa stor en Sum som 500,000 Rdlr. i Løbet af saa kort Tid, og at
det derfor var bedst at lade Sagen bero og afvente Rigshofraadets Dom,
som efter Pløns Mening vilde komme snart. Kongen skulde jo ogsaa ved
denne Overenskomst paatage sig al Risikoen overfor Pløn. Seiv om Got
torp mod Forventning vandt Processen, kunde man sikkert altid senere
faa Gottorps Andel for 500,000 Rdlr. Kongen besluttede derfor foreløbig
at henholde sig til den i København sluttede Akkord og forblive i Fælles
regering med Hertugen i Grevskaberne, og gav Gyldenløve Ordre Ul at
skrive Ul Kielman, at Kongen havde fundet de af ham opstillede Betin
gelser for haarde og derfor ikke kunde gaa ind paa Overenskomslen.
Gyldenløve og Kielman var lige misfornøjede med Sagens uheldige Ud
fald, og den gamle Regeringspræsident bebrejdede stærkt sin Søn og An
dreas Cramer, at de havde faaet Hertugen Ul at spænde Buen for hojP.
Kongen og Hertugen fortsatte nu med Fcellesregeringen i Grevska
berne, men under forskellige Stridigheder. Særlig var Kongen misfor
nøjet med, at Hertugen ikke vilde gøre noget for at sætte Grevskaberne
i god Forsvarsstand. Da Kongen indtrængende opfordrede ham hertil,
svarede Hertugen med at forlange Grevskaberne delte, men nu var det
Kone. med Paaskrift bagpaa om, at den ikke blev afsendt, fordi der
kom Brev fra Gyldenløve om, at han snart vendte tilbage (Oldenborg A II.
Forliandl. med Gottorp 1671—73). 2 Geh. Arch. Aarsberetn. VI. 98. Jør
gensen, Griffenfeld II. 56 f. Kielmans sidste Udkast (Oldenborg A II. Forhandl.
med Gottorp 1671—73).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
