Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 1671. 14./24. Okt. Nr. 19.
Memorialer. De henuisie i deres Svar Ul al den Hjælp,de i 1651,1658 og
1659 havde ydei Danmark, hvorved de nær var komne i Slrid med deres
Allierede, England og Frankrig, der mente, al Danmark seiv maatle hjælpe
sig ad af sin selvforskyldte Forlegenhed. Danmark havde derimod under
Nederlandenes Krig mod England 1665—67 ikke gdet Nederlandene no
gen Hjælp, skønt Traktater forpligtede Danmark hertil. Den danske For
lolkning af Traktaten af 1. Febr. 1666 var ogsaa ganske urigtig. Del
var kun de to danske Gældsfordringer, der var henviste til den franske
Konges Voldgiftskendelse, derimod ikke de to nederlandske Gældsfordrin
ger, der var rent private, og som Generalstaterne derfor ikke havde Ret
Ul at henvise til Voldgiftskendelse. De kunde derfor slet ikke svare paa
Deduktionen. En Kopi af denne Resolution overleveredes 23. Juni/3. Juli
af den nederlandske Ambassadør Boreel i Paris Ul Ludvig XIV med en
Memorial, hvori der gjordes Rede for det faktiske Forhold.
Den 28. Juli svarede Frederik III herpaa. Han beklagede sig først
over, at Generalstaterne havde ladet hengaa 6 Maaneder, inden de sva
rede, skønt de efler Traktaten skulde svare inden 3 Maaneder. General
staterne vilde aabenbart kun trænere Sågen, da de vidsle, at deres Sag
var slet. Forholdet var det, at Kongen skyldte Generalstaterne Penge,
men ogsaa havde store Fordringer paa disse, og disse Fordringer maatte
kompenseres mod hinanden. Herom havde Amerongen ogsaa forhandlet
i København 1665, og disse Forhandlinger var blevne forlsatte i Haag.
hvor man var bleven enig om Ophævelse af alle gensidige Fordringer.
med Undtagelse af de nu omslridle 4 Fordringer. Naar Generalstaternes
Fordringer ikke i Traktaten omtaltes som henviste Ul Kongen af Frank
rigs Voldgiftskendelse, var Granden ikke den, at de ikke skulde medtages
i Voldgiftskendelsen, men at de ikke trængte til nogen Paakendelse, da
Kongen fuldt ad anerkendte denne Gæld og der ikke var Strid om dens
Størrelse. Derimod skulde Kongen af Frankrig afsige en Kendelse om,
hvormeget de to danske Fordringer kunde anslaas til. Forøvrigt kunde
dei jo ogsaa være Generalstaterne lige meget, paa hvilken Maade de be
talte det, som de blev dømte til at betale. Provinsen Holland skulde des
uden betale det meste af den Sum, som blev iilkendt Kongen. Da For
udsæiningen for alle Forhandlingerne stadig havde været, ai der skulde
finde en almindelig Kompensalion Sted af de gensidige Fordringer, haa
bede Kongen, al Ludvig XIV, Irods Generalstaternes Nægtelse af at svare,
vilde afsige en Kendelse. Dette Svar sendtes til Charisius i Haag og Ul
Gesandten i Paris Frederik Gabel, der 12. Aug. overleverede det til Lud
vig XIV.
I en ny Resolution 28. Sept./8. Okt. fastholdl Generalstaterne dog,at
de ikke vilde svare, medmindre de to nederlandske private Gældsfordrin
ger undtoges fra Voldgiftskendelsen. Kongen svarede 31. Okt. den neder
landske Resident Jakob le Maire, der havde overleveret ham Generalsta
ternes Resolution, at det forbavsede ham i høj Grad, at Generalstaterne
vilde hænge sig saa meget i Ord og Formaliteter. Han havde aldrig be
nægtet sin Gæld og, da Generalstaterne saa bestemt fastholdl deres For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
