Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
457
Nr. 20. 1672. 31. Marts.
Kurfyrsten af Brandeyborg og Hertug RudolfAugust af Wolfenbtittel, for
at forhandle med dem om en JJdsætlelse af Kommissionsforhandlingerne,
men tillige skulde han søge at faa Rede paa, hvilke politiske Planer
Kurfyrsten og de brunsvig-lyneborgske Hertuger havde, og sondere, om
de maatte være tilbøjelige til en nærmere Forbindelse med Danmark.
Han skulde forestille dem de usikre Forhold i Tyskland og fremhæve
overfor dem, at de ikke mere kunde stole paa Kvadrupelalliancen, da der
efter Tripelalliancens Afslutning næppe kunde venles nogen Hjælp fra
Nederlandene; man maatte snarere være forberedt paa det modsaite. Man
burde derfor i Tide ved en nærmere Forbindelse søge at sikre sig og at
oprelholde Ro og Fred. Den fornemste Betingelse herfor var, at der
kunde skabes et fortroligt Forhold mellem Brandenborg og Brunsvig-
Lyneborg. Mærkede han Tilbøjelighed til en Forbindelse med Danmark,
skulde han erklære, at Kongen af al Magt vilde fremme Sagen, naar han
fik Fyrsternes Mening at vide. Habbeus skulde dog gaa forsigtigt til
Værks og ikke foreløbig vove sig for vidt ud 1.
Kurfyrsten af Brandenborg synes al have stillet sig noget køligt til
Sagen. De brunsvig-lyneborgske Hertuger Georg Vilhelm og Ernst Au
gust viste sig derimod mere villige og foreslog endog, at Sagen skulde
fremskyndes og behandles fortroligt af Fyrsternes Repræsentanter paa
den forestaaende Kredsdag i Lyneborg den 10. Marts 1671. Baade Hab
beus og Frederik Ahlefeldt fik Ordre til at indgive Betænkninger om,
paa hvilke Belingelser Alliancen kunde slutles 2. Disse Betænkninger
kendes ikke, men 25. Febr. fik Habbeus Ordre 3 til paa Kredsdagen i
Lyneborg i al Hemmelighed at forhandle med Hertugerne Georg Vilhelms
og Ernst Augusts Repræsentanter om den paalænkte Forbindelse. Da de
to Hertuger havde ønsket at vide, hvad Formaalet med Alliancen egent
lig var, skulde han erklære, at Hensigten ene og alene var at skaffe Del
tagerne Ro og Sikkerhed for deres Lande og Rettigheder mod Angreb af
enhversomhelst. I Tilfælde af Angreb paa en af Deltagerne skulde hans
Allierede straks hjælpe ham med al deres Magt eller ei tilstrækkeligt An
tal Folk og vedblive dermed paa deres egen Bekosining, indtil der blev
sluttet Fred og den angrebne havde faaet Satisfaktion. Habbeus skulde
sondere, om Celle og Osnabruck havde noget imod, at ogsaa Hannover
og Wolfenbiiitel opfordredes til at tiltræde Alliancen, for at den Hjælp,
Kongen kunde faa, kunde blive saa meget desto større. Hvis alle fire
Fyrster gik med, vilde Kongen tillige rette en Henvendelse til Kurfyrsten
af Brandenborg, og hvis denne ogsaa var villig, vilde Kongen snarest
faa et Møde bragt i Stand mellem alle Parters Minisire for at faa opsat
Udkast til en Traktat. Kongen var af den Mening, ai Kurfyrsten nok
Geh. Arch. Aarsberetn. VI. 72. Memorial for Chr. Habbeus s/10 1670
(T. K. U. A. Alm. Afd. Acta Germanica (Brunsvig-Lyneborg 1670 —72)). 2 Chr. V
t. Habbeus 28/i, t. Fr. Ahlefeldt 28/i 1671 (Acta Germanica). 8 Acta Germanica.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
