Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
461
Nr. 20. 1672. 31. Marts.
Hertug Georg Vilhelm af Celle, der i Granden gerne vilde have Forhand
lingen udsat, mente derefter, at det ikke kunde nytte at slutte noget.
Man maatte først forhandle med Hertugerne Johan Frederik og Ernst
August, der var i Italien, om Wolfenbiiitels Fritagelse. Da Habbeus er
klærede, at han godt kunde gaa ind paa Fritagelsen, og forestillede den
celleske Kansler Schiitz, at Kongen af Danmark vilde lage Hertug Georg
Vilhelm Udsæltelsen meget unaadig op, gik Georg Vilhelm tilsidsl ind
paa, at der nu maatte opsæites et endeligt Udkast til Traktat.
Da Habbeus hjemmefra havde faaet formel Tilladelse til at opgive
Fordringen om Norges og de danske Øers Indtagelse i Traktaten og til
ai indskrænke dens Varighed til 3 Aar, kunde der 28. Nov. opsættes ei
endeligt Udkast, hvori det danske Kontingent sattes til 9000 Md., det
brunsvig-lyneborgske til 6000 Md. Den danske Hjælp skulde gælde for
Angreb paa alle de brunsvig-lyneborgske Lande, medens den brunsvig
lyneborgske Garanti kun skulde gælde for Jylland og Slesvig og de i det
romerske Rige liggende Lande, Holsten, Slormarn, Ditmarsken, Pinneberg,
Oldenborg og Delmenhorst, Stadt- og Butjadingerland. Fordringen om
fri Gennemmarch holdt Habbeus stadig fast paa, medens de brunsvig
lyneborgske Ministre modsatte sig den. Hertug Georg Vilhelm søgte dog
at trække selve Afslutningen af Traktaten ud, da han gerne først vilde
have al vide, hvorledes Sverrig og Brandenborg vilde stille sig; helst
vilde han samtidig have sluttet et Forbund med Kurfyrsten. Han holdt
derfor fast paa, at man maatte have Samtykke fra de i Italien værende
Heriuger til Wolfenhutlels Fritagelse for Hjælpen i det første Aar, for
inden man endeligt kunde slutte Traktaten 2.
Christian V, der af Hensyn til Grevskaberne Oldenborg og Delmen
horst meget gerne ønskede Alliancen afsluttet saa snart som muligt, gav
straks sit Samtykke til Wolfenbiiitels Fritagelse for ai yde Hjælpen i det
første Aar3, og da det alligevel stadig trak ad med Afslutningen, bemyn
digede han 9. Jan. 1672 Habbæus til, hvis de i Italien værende Heriuger
ikke vilde give deres Samtykke dertil, da at erklære, at han i det første
Aar i Tilfælde af Angreb vilde overtage Slillingen af det wotfenbuttelske
Kontingent, men dog paa den udtrykkelige Belingelse, at Wolfenbiillel
derefter seiv siillede sin Part af Hjælpen 4. Da Hertug Georg Vilhelm,
der i Dec. 1671 blev bange for, al forskellige svenske Troppesamlinger i
Tyskland tilsigtede et Angreb paa Byen Bremen, i den Anledning stillede
Fordring om, at der skulde føjes en hemmelig Årtikel til Traktaten, hvori
det faststoges, at de kontraherende Parter ogsaa skulde yde Hjælpen til
Beskyttelse af Bremen, hvis den angrebes af nogen, gik Christian V ogsaa
1 Chr. Vt. Habbeus 24/io 1671 (Acta Germ.). ’ 2 Kocher, anf. St. S. 221 f.
3 Chr. Vt. Georg Vilhelm, Johan Frederik og Ernst August 5/ia, t. Rudolf Aug.
9 12, t. Habbeus 9/is 1671 (Acta Germ.). 4 Chr. Vt. Habbæus 9/i 1672 (Acta
Germ.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
