Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462 1672. 31. Marts. Nr. 20.
mllig ind derpaa. Da man imidlertid ogsaa hertil skulde have Samtykke
fra de i Italien værende Hertuger. forhalede det yderligere Afslutningen 1.
I Jan. og Febr. 1672 var Hertug Georg Vilhelm ivrig opiaget af
Forhandlinger med Gesandter fra Nederlandene, der i Henhold til Kva
di upelalliancen anmodede om Hjælp mod det forestaaende franske An
greb. Ligeledes forhandlede han med Brandenborg om en ncermere For
bindelse, men ingen af Forhandlingerne førte Ul noget Resultat. I Slut
ningen af Januar indløb der fra Venedig Samtykke fra HertugerneJohan
Frederik og Ernst August til Wolfenbuitels Fritagelse for Hjælpen det
første Aar og Ul den hemmelige Reces om Bremen, men nu opstod der
Strid mellem Johan Frederik og Ernst August om, hvem der skulde
nævnes først i Traktaten og hvis Repræsentant der skulde underskrive
først. Da de ikke kunde enes herom, foreslog Hertug Georg Vilhelm, at
der skulde udsiedes 2 Eksemplarer af Traktaten, hvoraf det ene skulde
underskrives af Repræsentanterne for Kongen og Hertugerne Ernst Au
gust, Georg Vilhelm og Rudolf August, det andet alene af Repræsentanten
for Hertug Johan Frederik. Kong Christian V var i høj Grad misfornøjet
med den stadige Udsættelse af Afslutningen af Traktaten, hvorom der nu
havde været forhandlel over et Aar. De stadig mere og mere truende
Forhold viste dog, hvor nødvendig den var, og han kunde derfor ikke
iænke sig, at man under noget IJaaskud kunde udsætte Underskrivelsen
længere. Han opfordrede derfor indtrængende Hertug Ernst August til
at gaa ind paa den af Hertug Georg Vilhelm foreslaaede Udvej 2.
Det trak dog ud endnu en Stund med Afslutningen af Traktaten.
Den endelige Fastsætielse og Uliderskrivelse af den fA) og de dertil hø
rende Birecesser (B og C) fandt først Sted den 31. Marts 1672 paa en
Konference i Brunsvig mellem Repræsentanter for de J Hertuger, cellesk
Kansler Johan Helwig Sinold genannt Schiitz, og cellesk Grossvogt Georg
Christof Hammersiein for Celle og Hertug Ernst August af Osnabriick,
Kansler Herman Hopfner og Kammerpræsident Fritz Heimburg for Wol
fenhiiltel og Gehejmekammerraad Otto Grote for Hannover. Habbeus lod
Artiklen om den fri Gennemmarch falde, og Grote gik ind paa, at Her
tug Ernst August nævnedes foran de andre brunsvig-lyneborgske Her
tuger, men Traktaten og Birecessen om Wolfenbuitels Fritagelse udfær
digedes i 2 Eksemplarer, hvoraf det ene kan underskreves af Otto Grote.
Traktaten og Birecessen om Wolfenbuitels Fritagelse ratificeredes af
Kong Christian F i Rensborg den 27. April. Da denne ikke var rigtig
tilfreds med Affattelsen af Art. 3 og J i Hovedtraktaten angaaende den
gensidige Hjælp, der jo skulde svare til hinanden, idet der i Art. 3 var
tilføjet Ordene »oder aach sie in ihren habenden juribus, prærogativen und
gerechtigkeilen turbieret und angefochten werden, von weme auch solches
1 Kocher, anf. St. S. 228. 2 Chr. Vt. Habbæus IS/2 1672; t. Hert. Ernst
August 20/2 1672 (Acta Germ.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
