Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
477
1672. 12. Sept.
Nr. 21.
siden hovde tilbodi Kurfyrsten en ny Alliance til Garantering af hinan
dens Lande, og opfovdrede Kurfyrsten Ul al iiltræde den af Kongen og
det brunsvig-lyneborgske Hus sluttede Alliance i Brunsvig. Kongens for
nemste Formaal med denne var at faa dannet et tredje Parti i Riget til
Garanti for Fred og Ro i det tyske Rige. Det var Meningen senere at
faa Kursachsen og Kejseren til at tiltrcede Forbundet. Paa Blumenthals
Forespørgsel om, hvorledes man skulde garantere Byen Bremen, fore
sloges, at der om dette Spørgsmaal blev truffet visse Aftaler mellem Dan
mark, Brandenborg, Brunsvig-Lyneborg og Hessen-KasseP.
Samtidig havde Kurfyrsten indledet nye Forhandlinger med Bruns
vig-Lyneborg. Canstein og den yngre Schwerin sendies til Celle for at
faa Hertug Georg Vilhelm Ul at slutte sig Ul Aliiancen med Nederlan
dene. Den ledende Minister, Schiiiz, var dog imod en saadan Tilslutning.
De kurfyrstelige Raader erklærede ogsaa, at de egentlig helst saa et For
bund, der ikke gik ud over fælles Beskyttelse. Ved et saadant haabede
de at faa Kurfyrsten ud af den hollandske Fare. Det lykkedes ogsaa 27.
April at faa sluttet et Forbund i Seesen mellem Brandenborg, Celle, Wol
fenbuitel og Hessen-Kassel. Det var dog ret intetsigende. Den opstillede
Hær skulde kun udgøre en 10,000 Mand og Forbundsfællerne vilde ikke
paatage sig noget Forsvar af Kurfyrstens Fæstninger i Kleve, der var
besatte af Hollænderne, og i det hele ikke have noget at gøre med Krigen
mellem Frankrig og Nederlandene. Georg Vilhelm vilde endda ikke rali
ficere Traktaten 2.
Kurfyrsten arbejdede dog uforlrødent videre for at faa en Koalition
i Stand for at redde Nederlandene. der imidlertid havde liggei fuldstæn
dig under for det første franske Angreb i Maj. Han sendte sin Svoger,
Fyrst Johan Georg af Anhalt, til Wien, hvor det lykkedes denne, trods
ikke ringe Modstand fra flere af de kejserlige Ministres Side, at formaa
Kejseren til at gaa ind paa et Forbund, der 13./23. Juni sluitedes ende
ligl i Berlin 3. Forbundet sluttedes paa 10 Aar og bekræftede de tidligere
Forbund af 1658 og 1666. Hovedformaalet var at garantere den west
falske Fred og sikre Ro og Fred i Riget. Alle Deltagere i den westfalske
Fred, ogsaa Spanien, kunde optages i Forbundet. Dette tilsigtede ogsaa
at opretholde Pyrenæerfreden 1659, Freden i Oliva 1660, Freden i Kleve
1666 og Freden i Aachen 1668 samt den af Kejseren ratificerede Over
enskomst af 33. Dec. 1671 mellem Ærkebispen af Koln og Byen Koln.
Ligeledes skulde Byen Bremen opreiholdes i sin nuværende Stilling. Begge
Parter skulde stille 12,000 Mand, der i fornødent Fald skulde forenes.
Kejseren skulde formaa Deltagerne i Marienburgalliancen til at tiltræde
1 Blumenthals Propos. Rensborg 28A 1672, Kongens Resol. gennem Kørbitz
og Griffenfeld 1672 (Brandenborg A II). 2 Kocher, anf. Skr. II. 242 ff.,
581 ff. 3 Erdmannsdorffer, anf. Skr. I. 572 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
