Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 21. 483
1672. 12. Sept.
at faa alle Kongens Lande garanterede, men maaite, hvis det blev nød
vendigl, opgive at faa Norge med, dog skulde saa ogsaa Preussen ude
lukkes. Kejserens Arvelande maaite garanteres, dog ikke Ungarn, med
hvis Forsvar mod Tgrkerne Kongen ikke vilde have noget al gøre. Kon
gen vilde heller ikke garantere den mellem Ærkebispen af Køln og Byen
Køln slultede Overenskomst, da Byen let kunde blive angrebet af en eller
anden af de kæmpende Parter og Kongen, hverken direkte eller indirekte,
vilde blande sig i Krigen mellem Frankrig eller Nederlandene, medmindre
han fik en særlig Overenskomst med disse sidste. Kongen vilde stille et
Korps paa 9000 Md., hvad enten Norge blev indbefattet i Garantien eller
ej, men Garantien maatte i hvert Fald gælde hele Danmark, Slesvig, Hol
sten, Oldenborg og Delmenhorst. Da den ny Instruks forinden dens Af
sendelse blev meddell den celleske Gesandt Lorenz Muller og denne udtalte
Frygt for, at Garantiens Indskrænkning Ul kun at gælde for fremtidige
Krænkelser af den westfalske Fred, vilde støde paa Vanskeligheder sær
lig fra Brandenborgs Side, gav Christian V i en Efterskrift til Instruksen
Habbens Ordre til i saa Tilfælde at lade det forblive ved Udkastet; men da
Lorenz Muller samtidig havde ladet sig forstaa med, at Hertug Georg
Vilhelm alligevel ikke vilde forpligte sig til at hjælpe Kurfyrsten af Bran
denborg med Tilbageerobringen af de af Frankrig indtagne kleveske Fæst
ninger, skulde Habbeus i Forening med de brunsvig-lyneborgske Repræ
sentanler mundtlig meddele Canstein, at man ikke vilde paatage sig en
saadan Forpligtelse.
Da den kejserlige Gesandt, Friherre Johan v. Goess, endelig var an
kommet den 6. Sept. og Habbens havde modtaget sin ny Instruks, gen
optoges Forhandlingerne den 9. Sept. Da Canstein ikke var tilfreds med
del af Habbeus opsatte Traktatudkast, havde han omarbejdel det og fore
lagde nu sit Udkast som Grundlag for Forhandlingerne. Habbeus blev
ret fornærmel herover. Han var bleven opfordret Ul al opsætte Udkastet.
Det var blevet debatteret, antaget og sendt til Kongen, der havde givet
sin ny Instruks paa Grundlag af det, saa man kunde ikke gaa fra det.
Canstein havde desuden opsat sit Udkast uden Habbeus’s Vidende. Da
Habbeus dog maatte indrømme, at der ikke var foretaget reale Ændrin
ger af nogen Belydning, og baade Canstein og de andre Åfsendinge hæv
dede, at Ændringerne kun tilsigtede større Korthed og Klarhed, gik Hab
beus tilsidst ind paa at lægge Cansteins Udkast Ul Grand for Forhand
lingerne.
Der var kun to Punkter, der voldte nogen Vanskelighed. Det førsle
var Troppekontingernes Størrelse. Først foresloges, at Kejseren skulde
stille 7000 Md., Danmark og Brandenborg hver 6000, Celle 3000, Wol
fenbuttel 1500 og Hessen-Kassel 1200, ialt 24,700 Md. Habbeus bemær
kede hertil, at Christian V havde tænkt sig en noget større Styrke og be
myndiget ham til at love 9000 Md. Celle vilde have sit Kontingent ned
sai Ul 2000 Md. Tilsidst blev man enig om, at Kejseren, Danmark og
Brandenborg hver skulde stille 9000 Md., Celle 1800, Wolfenbuttel 1500
og Hessen-Kassel 1200 Md.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
