Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 1673. 12./22. Juli. Nr. 23.
Ul noget. Kurfyrsten af Brandenborg havde af Misfornøjelse med det
uheldige Udfald af hans og Kejserens Operationer mod Frankrig, hvor
for han, ikke med Urette, gav Wienerhoffet Skylden, og for at frelse
sine westfalske Lande for franske Angreb og Hcergninger, i Febr. 1673
meddelt Kejseren, al han saa sig nedsaget til at slutte Vaabenstilstand
med Frankrig. Kejseren sagte nalurligvis af al Magi at forhindre det,
men den 10. April slattedes i St. Germain en hemmelig Præliminærtrak
tat, hvorved Kurfyrsten lovede ikke mere at understøtte Nederlandene og
at trække sine Tropper tilbage over Weseren, mod at han fik sine kleveske
hæstninger tilbage. Kurfyrstens Interesse for Mødet i Brunsvig var under
disse Forhold blevet ret ringe, medens derimod Kejseren nu blev meget
opsat paa at faa Mødet i Stand, da han gerne vilde prøve, om han ikke
kunde faa Deltagerne i Brunsvigerforbundet til al yde ham aktiv Hjælp,
hvis Frankrig angreb Spanien og han saa understøttede delte Land.
Den kejserlige Diplomat Johan v. Goess, der paa den Tid opholdt sig i
Berlin, fik Ordre til ai arbejde krafligl for Mødets Afholdelse og til af
alle Kræfter at søge at hindre, at Brandenborg skilte sig fra sine Al
lierede 1. Særfreden mellem Frankrig og Brandenborg kunde Goess ikke
hindre, men Kurfyrsten erklærede bestemt, at han ved Freden med Frank
rig havde forbeholdt sig fuldstændig frie Hcender til at opfylde sine Plig
ler mod Rigei og Kejseren, og han lovede da ogsaa at ville lade sig re
præsentere ved Mødet i Brunsvig. Den 3. Maj meddelte han Christian V,
at alle Deltagerne i Forbundet havde lovet at sende Repræsenianter, og
al Mødet bekvemmest kunde holdes, saasnart den til den 12. Maj fast
satte nedersachsiske Kredsdag i Brunsvig var forbi. Samtidig meddelte
han Christian V, at han, da Frankrig havde tilbudt at ville give ham
hans Lande tilbage og at ville slutte en Fred paa rimelige Vilkaar med
Nederlandene, havde besluttet at slutte Fred med Frankrig, men han
havde forbeholdt sig frie Hcender i Rigei og var bestemt paa med al
Kraft at beskytte enhver i Rigei, som blev angrebeU.
Den 17. Maj udfcerdigedes Instruks og FuldmagF for Christian
Habbeus v. Lichtenslern, der ligesom forrige Aar skulde repræsentere
Danmark paa Mødet. Han skulde indfinde sig i Brunsvig, saasnart
Kongens Repræsenianter paa Kredsdagen meddelte ham, at denne var
ved at slutte. Hvad det ene Spørgsmaal angik, Optagelsen af Sverrig,
Jrier, Sachsen og muligvis andre Fyrster i Forbundet, fandt Kongen en
saadan Udvidelse af Forbundet meget nyttig og vilde, hvad Betingelserne
angik, rette sig efter hvad de andre gik ind paa. Med Hensyn til det
andet Spørgsmaal, hvorledes man under de nuværende farlige Forhold
bedst kunde afværge de fra mange Sider truende Farer, kunde Kongen
ikke se andet, end at det bedste Middel vilde være at faa de stridende
1 Det kejs. Gehejmeraads Votum 10/4 1673 (Urk. u. Actenst. XIV. 664 f),
Kurf. Fr. Vilh. t. Chr. V s/s, Vs 1673 (Brandenb. A I). s Ausl. Kone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
