Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512 1673. 12./22. Juli. Nr. 23.
ikke kunde love noget bestemt, men maatte indhenie nærmere Instruk
tioner hjemmefra, før de erklærede sig.
Angaaende Triers Optagelse i Forbundet var der ingen Strid. Ålle
rede den 12. Juli underskreves Recessen (A) herom tilligemed den tilhø
rende Bireces (B). Med Sachsens og Sverrigs Tiltrædelse blev det derimod
ikke til noget. Den sachsiske Reprcesentant Gersdorff erklærede, at da
Sachsen-Weimar ogsaa gerne vilde være med, maatte Kurfgrsten først
forhandle med Weimar om det Kontingent, dette Land skulde stille, f’ørend
han kunde erklære sig endeligt. Kley nøjedes med at tage alt ad refe
rendum.
Forhandlingerne om en Udvidelse af Brunsvigerforbundet kom sta
dig ikke af Stedet. I en ny Instruks for Habbeus 5. Juli udtalte Chri
stian V, at Kejserens Formaal var særdeles prisværdigt og at det kun var
rimeligt, at han blev undersløtlet afRiget og dets Medlemmer. Christian V
havde derfor ogsaa givet sine Repræsentanter paa den nedersachsiske
Kredsdag Oidre til at stemme forr ai Kredsen skulde yde Kejseren den
størst mulige Hjælp. Men gik man ind paa at udvide Brunsvigerallian
cen, saaledes som Kejseren havde foreslaaet, var der Fare for, at hele
Alliancen kunde gaa i Stykker, da næppe alle de Allierede vilde gaa med
til Udvidelsen og stille deres Kontingent Ul virkelig Aktion. Det kunde
ogsaa befrygles, at ftere tyske Fyrster, der i Virkeligheden var fransk
sindede, men hidtil havde holdt sig tilbage, deraf vilde tage Anledning
tit aabenlyst at slutte sig til Frankrig. Da Traktaten med Nederlandene
var Fundamentet for hele Kongens Polilik, kunde Kongen heller ikke
godt erklære sig endeligt om en Udvidelse af Brunsvigerlraktaten, før
Traktaten med Aederlandene var ralificeret. At gaa med Ul at optage
Kongen af Spanien som Hertug af Burgund i Brunsvigeralliancen, var
meget hetænkeligt, da Burgund laa saa langt borte, at de Allierede van
skeligt kunde sende deres Folk derhen, og det vilde sikkert ogsaa om
ikke lang Tid komme til aaben Krig mellem Frankrig og Spanien. Da
Kejserens Mening sikkert var at ville drage de Allierede ind i Krigen,
skulde Habbeus gaa frem med stor Forsigtighed, sondere de andre Alli
eredes Mening og aflægge Indberetning, førend han sluttede noget.
Da Windischgråtz saa, at den paatænkte Udvidelse af Forbundet
næppe lod sig opnaa, indskrænkede han sig Ul at forlange, at hvis Kej
seren paa Grand af sine militære Ekspeditioner i Riget blev angrebet i
sine Arvelande af Frankrig, skulde Deltagerne i Brunsvigerforbundet
være forpligtede til straks at yde ham den i Forbundet fastsatle Hjælp.
Men heller ikke det vilde de Allierede gaa ind paa. Christian V gjorde
i en ny Ordre Ul Habbeus gældende, at den med Nederlandene sluttede,
men ikke ratifwerede Traktat, ikke alene havde vakt stor Vrede hos Eng
land og Frankrig, men ogsaa havde vakt Mistanke mod Kongen hos
andre Magter. En Udvidelse af Brunsvigerforbundet vilde skabe endnu
større Jalousi i Riget mod Forbundet, end der var i Forvejen, og let
fremkalde Modforbund. Det var heller ikke nødvendigt al ændre noget
i Brunsvigerforbundet, da dette klart angav, i hvilke Tilfælde Forbunds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
