Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532 1674. 16. Jan. Nr. 25.
paa kejserlig Side i Tillid til Bransvigerlraktaten nu ønskede at slippe
bort fra den scerlige Traktat, da den indeholdt forskellige Ting, som Kej
seren nødig var gaaet ind paa. Den ene Uge gik efter den anden, aden
at Liliencron fik nogen Besked. De kejserlige Ministre talte om, at Kej
seren, der paa Grand af de forandrede Konjunkturen og hans store En
gagementer andensteds ønskede den aftalte Traktat ændret noget, over
vejede at sende en Gesandt Ul København for at forhandle derom, da
Liliencron aabenbarl ikke havde lilstrækkelig fri Instruks, men stadig
maatte indhenle Ordre hjemmefra, hvorved der gik rnegen Tid tabt. I
Slutningen af Okt. meddeltes det ligefrem Liliencron, at Kejseren ikke
kunde slutte Traktaten, som den var aftalt, da dens Bestemmelser i ftere
Punkter ophævede og indskrpenkede, hvad Kongen var gaaet ind paa i
Bransvigerlraktaten. I denne var Hjælpen Uge, i den med Liliencron
aftalte ulige, i Brunsvigerirakiaien var Pligten til at hjælpe uindskræn
ket, her indskrænkel til, naar en blev angrebet aden retfærdig Grand. I
Bransvigerlraktaten ingen Subsidier fra Kejseren, her Subsidier i visse
Tilfælde. Dei aftalte Udkast maatte derfor ændres i Overensstemmelse
med Artiklerne i Bransvigerlraktaten, kun skulde det vedblive at gælde i
10 Aar, medens Bransvigerlraktaten udløb om 3 Aar1.
Da Liliencron hjemmefra fik Ordre 2 til trods Brunsvigertrak
taten fremdeles al arbejde for den scerlige Traktats Afslutning, efler
som Haabet om, at denne sikkert vilde gaa i Orden, havde været Hoved
grunden til, at Kongen havde sluttet sig Ul Brunsvigeralliancen, gjorde
han Overhofkansler Hocher indtrængende Forestillinger om, ai man ikke
saaledes aden videre kunde gaa fra hvad der én Gang var aftalt. Det
hjalp dog intet. Hocher hævdede, at der intet forbindende var sluttet, at
Forholdene havde forandret sig stærkt, og at Danmark i Brunsvig var
gaaet ind paa ftere Ting, som vilde blive ophævede ved denne Traktat,
hvis den ikke blev forandret. Særlig maatte Hjælpen i Art. 13 gdes ved
fjendtligt Overfald, uden nogen Restriktion, og der maatte i hvert Til
fælde indsælies en ny Artikel om, at denne Traktat ikke i nogen Maade
skulde ophæve Brunsvigertraktaten. Først naar de 3 Aar var forbi,
skulde denne Traktat træde i Kraft. Forhandlingerne om Alliancen gik
dermed foreløbig i Staa 3.
Naar Kejseren lod Forhandlingerne gaa i Staa, skyldtes det, som
nævnt, at han haabede, at Bransvigerlraktaten skulde føre Danmark og
de andre Deltagere i den til at deltage i Krigen paa hans og Branden
borgs Side. Dette blev dog ikke Tilfældet. I sin Katifikation af Bruns
vigertraktaten log Kongen fornødeni Forbehold i saa Henseende. Hoved
betingelsen for hans Tilslutning til Frankrigs Modslandere var, at Neder
landene sluttede en Traktat med Danmark, der sikrede Danmark de
1 Liliencrons Rei. 29/9, 13/xo, 2%o, 27/xo 1672 (Kejs. B). 2 Biermann t. L.
lo/xo 1672 (Ausl. Kone.). 3 Liliencrons Rei. 3/ii, 10/xi 1672 (Kejs. B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
