Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
533
Nr. 25. 1674. 16. Jan.
nødvendige Subsidien, og Nederlandene tøvede stadig. I Jan. 1613 gav
Liliencron efter sin Regerings Ordre de kejserlige Minislre en udførlig
Fremstilling af de hidtidige Forhandlinger med Nederlandene, paaviste
det urigtige i, al disse ikke vilde giue Danmark Subsidien, da man ikke
kunde forlænke Kongen i, at han ikke uden saadanne og uden stærk
Støtte vilde indlade sig i fremmede Stridigheder og paalage sig en kost
bar Krig, naar hans Nabo og Fjende Sverrig med fremmede Penge kunde
opstille og underhalde hele Armeer. De kejserlige Minislre udtalte, at de
godt saa den Fare, der kunde true i Tgskland fra Sverrig, og at Kejse
ren derfor ogsaa lagde storVægt paa Danmarks Tiltrædelse af Alliancen.
De kejserlige Gesandten i Nederlandene havde ogsaa faaet Ordre til at
førestille Generalstalerne dette og raade dem til aden Tøven at slutte For
band med Danmark, ja de havde endog faaet Ordre til ligefrem at er
klære, at hvis Generalstalerne ved deres Tøven og utidige Sparsommelig
hed hindrede Afslutningen af Traktaten, vilde Kejseren se sig nødsaget
til at tage andre og for Generalstalerne ubehagelige Resolutioner. For
sigligt slog Liliencron baade overfor Hocher og den spanske Gesandt
paa, at Spanien, hvis Generalstalerne ikke kunde udrede alle Subsidierne,
kunde overtage Betalingen af en Del af dem, ligesaa paa, at Kejseren
ogsaa kunde hjælpe Danmark paa anden Maade, ved al tillade ham at
opkræve en Told paa Elben og ved at støtte ham mod Hamborg. Hocher
erklærede, at Kejseren gerne vilde imødekomme Kongen af Danmark,
men han kunde ikke give nogen Toldkoncession i Riget uden Kurfyrsier
nes Samtykke 1.
Det lykkedes da ogsaa hen paa Aaret 1673 al faa en Traktat i
Stand mellem Nederlandene og Danmark, den 10. Maj 1673, men det
viste sig snart, at det vilde blive meget vanskeligt at faa den ratificerel
af Nederlandene. Kejserens og Brandenborgs Krig mod Frankrig havde
faaet et alt andet end glimrende Forløb,og i Juni sluttede Kurfgrst Fre
derik Vilhelm endog Fred med Frankrig. Han forbeholdt sig ganske vist
heri sin fulde Handlefrihed, hvis det tyske Rige blev angrebet, men Kej
seren kunde dog ikke stole synderligt herpaa. De franske Overgreb mod
det tyske Rige blev stadig større og større. For ikke at sætte al sin Au
toritet i Riget overstyr, maatle Kejseren træde bestemtere op mod Frank
rig, og ved det kejserlige Hof fik det mod Frankrig fjendllige Parti i den
følgende Tid mere og mere Overhaand. Da der var aftalt el nyt Møde
i Brunsvig i Juni til Optagelse af Kurfgrsten afTrier i Forbundet og til
Forhandlinger om en Udvidelse og Forlængelse af Alliancen, søgte Kejse
ren at faa Alliancen ændret saaledes, at Deltagerne skulde yde ham
virkelig Hjælp ved hans Operationer i Riget mod Frankrig og dets Til
hængere, men det vilde hverken Danmark, Brandenborg eller Brunsvig-
1 Ordre t. Liliencron S1/n 1672 (Orig. Kejseren Cl. Rei. fra Liliencron 20/i
1673 (Kejseren B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
