Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556 1674. 30. Juni/lO. Juli. Nr. 26.
cif de ledende yngre Staismænd, som Griffenfeld og Gyldenløve, saa dog
klart Fcnen hei ved, scerlig dei Lcindets Forsvcirsvcesen og Fincinser var i
en alt andet end god Orden, og ønskede derfor at bevare Freden saa
længe som nmligt. De ønskede at vedligeholde Forbundet med Frankrig,
og helst ogsaa et nogenlunde godt Forhold til Sverrig og Gottorp, men
kunde det sidste, som det var al forudse, ikke lykkes, gjaldt det om at
faa Danmark sat i Sverrigs Sted som Frankrigs Forbundsfælle og Støtte
i det tyske Rige. Frederik Åhlefeldl var nærmest imod enhver Indblan
ding afDanmark i Storpolitiken. Han vilde helst kun gaa med til mindre
Joibund med nordtyske Fyrster for at sikre Greuskaberne Oldenborg og
Delmenhorst og selve Hertugdømmerne mod Angreb af Sverrig eller en
anden Magi.
Man valgle derfor foreløbig al se Tiden an aden at binde sig til
nogen af Siderne. Simon de Petkum blev i Efleraaret 1671 sendt til
Stockholm for at undersøge Mulighederne for en Forstaaelse med Sver
rig, og da Liliencron i Wien i Sept. 1671 meddelte, at de kejserlige Mi
nistre slog paa en nærmere Forbindelse mellem Kejseren og Danmark,
fik han vel, af Hensyn til den oldenborgske Sag, Ordre til ai svare imøde
kommende derpaa, men søge at trække Forhandlingerne i Langdrag og
sørge for, at særlig Frankrig ikke fik noget at vide om dem (se ovfr.
S. 523).
Da den Christian V ret nærstaaende Hertug Georg Vilhelm af Celle
i Dec. 1671 meddelte, at han ventede Ånmodning fra Nederlandene om
Hjælp mod det truende Angreb fra Frankrig i Henhold til Kvadrupel
alliancen, og forespurgte Christian V, hvad han skulde gøre, faslholdt
denne sin afventende Holdning og raadede Hertugen til foreløbig ikke at
forhaste sig, men indskrænke sig til at svare, at han først kunde erklære
sig, naar et Angreb virkelig havde fundet Sted (se ovfr. S. 475). Det
samme Standpunkt indtog Christian V, da Resident Jakob le Maire paa
Generalstaternes Vegne i Jan. 1672 anmodede om Hjælp mod Frankrig
i Henhold til Trakiaterne af 1649 og 1666. Da le Maire tillige anmodede
Danmark om at mægle og meddelte, at der om kort Tid vilde komme
en overordenllig Gesandt, Daniel van Wingaerden, Herre til Werckendam,
hl København for at forhandle om et nærmere Forbund, lod Kongen
Griffenfeld erklære, al Danmark med Hensyn til Mæglingen først maatte
sondere Frankrigs Stemning, da det hed sig, at andre Magter iidligere
havde iilbudt en saadan, men var blevne afviste. Han beklagede sig og
saa stærkl over, at Nederlandene aldeles ikke gjorde Mine til at efter
komme den af Ludvig XIV afsagte Kendelse i Årbitragesagen, og Gesand
ten i Haag, Just Høg, fik Bemyndigelse til at erklære tit Werckendam, at
han ikke vilde blive velset i København, hvis ikke de resterende Subsidier
blev betalte før hans Afrefse fra Nederlandene 1. Just Høg indgav ogsaa
den ene Memorial efter den anden om Betaling af de resterende Sub
1 Biermann t. J. Høg 2%, s% 1672 (J. Høgs Kopibog, Nederl. C).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
