Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
557
1674. 30. Juni/10. Juli.
Nr. 26.
sidier og Eflerkommelse af Kendelsen i Arbiiragesagen, men uden Resul
tat. All henvistes Ul Forhandling med Werckendam 1 .
Allerede i Jan. 1672 var der udfærdigel Kreditiv 2 for Werckendam
til Danmark, men paa Grand af Sggdom kunde han først tiltræde Rej
sen i April og ankom til København 24. AprilK Den 7. Maj havde han
hemmelig Audiens hos Kongen i Havenfog Dagen efter udnævntes Gyl
denløve, Peder Reedtz, Kørbitz, Griffenfeld, Klingenberg og Biermann til
at forhandle med ham. Forholdene laa nu noget anderledes end tid
ligere. Havde man en Tid haabel paa at kunne fortrænge Sverrig af
Frankrigs Alliancesgstem og seiv komme til at indtage dels Plads, var
dette Haab nu forbi. Det havde vist sig, at Ludvig XIV, da det kom til
Stykket, foretrak en Ålliance med Sverrig for en Alliance med Danmark.
Efter Erfaringerne i Krigen 1657—60 ansaa han Sverrig for langt stær
kere end Danmark og mente, at dette Rige kunde yde ham større Hjælp
i Tyskland end Danmark. I Sverrig havde der for øvrigt været stor
Strid om, hvorledes man skulde stille sig, men tilsidst sejrede Frankrig,
ikke mindst ved Hjælp af udstrakle Bestikkelser. Sverrig skilte sig ud
fra Tripelalliancen og sluttede 4. April 1672 et Forbund med Frankrig,
hvorefler Frankrig skulde yde det 400,000 Dir. aarlig i Subsidier i Freds
tid og 600,000 Dir. i Tilfælde af, at Sverrig traadte ind i Krigen, hvilket
skulde ske, hvis nogen tysk Rigsfyrsle kom Nederlandene til Hjælp.
Sverrig skulde Ul det Formaal i de første 3 Aar holde en Hær paa 16,000
Md. rede. Endvidere lovede Frankrig, at det ikke nden Sverrigs Sam
tykke vilde optage Danmark i dets Alliancesgstem og at det ikke hverken
direkte elter indirekte vilde give Danmark Subsidier’0. Faa Dage efter
sluttedes ligeledes et Forbund mellem Sverrig og England.
Det kunde ikke undgaas, ai Afslutningen af disse Forbund, hvis
hemmelige Artikler allerede i Juni af Petkum kunde meddeles hjem,
maatte drive den danske Politik mere over i Retning af Nederlandene og
deres Venner. Ogsaa Kurfyrst Frederik Vilhelm af Brandenborg søgte
ivrigl at drage Danmark over paa nederlandsk Side, men foreløbig lyk
kedes det Fr. Ahlefeldt, Griffenfeld og Gyldenløve at bevare Danmarks
Neutralitet, skønt Christian V personlig allerede den Gang havde ikke
ringe Lyst til at slaa løs mod Sverrig og det af dette støttede Gottorp.
Man kunde dog nu ikke mere nøjes med som i Januar at sige, at man
først kunde erklære sig, naar det franske Angreb havde fundel Sted. I
de sidste Dage af Marts havde først England og derefter Frankrig er
klæret Nederlandene Krig, og i Maj satle de franske Hære sig i Bevæ
gelse.
1 Generalstaternes Resol. 28/* 1672 (Høgs Kopibog). 1 Kreditiv 27 /i
1672 (Orig. Nederl. A II). sle Maire t. Generalst. 7/s 1672 (Høgs Kopibog).
4 Biermann t. Hog n/5 1672 (Høgs Kopibog). 5 Weibull, Forbundet mell.
Sverge och Frankrig 1672 (Lund Univ. Årsskr. 1864 S. 1 —90).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
