Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560 1674. 30. Juni/10. Juli. Nr. 26,
benhavn var klar over, ai Generalslaternes mere tilbagetrukne Holdning
netop skyldles Haabet om, at det forestaaende Forbund af sig seiv vilde til
føre Generalstaterne Danmarks Hjælp, fik Just Høg ogsaa Ordre til at
meddele de nederlandske Statsmænd, at det absolal ikke vilde blive Til
fældet, og at Forhandlingerne med Werckendam ikke vilde føre til noget,
hvis han ikke fik mere vidtgaaende Ordrer1.
Den danske Regering var dog nu, særlig af Hensyn til de ventede
Subsidier, som man havde saa stor Brug for Ul Hærens og Flaadens
Udrustning, alligevel seiv bleven mere ivrig for at faa en Traktat i Stand
med Nederlandene, og i en Konference 1. Aug. antydede Griffenfeld og
Kørbit,, uden at tale noget om de resierende Subsidiepenge og Arbitrage
sagen, at Danmark var rede til at slutte en Alliance med Nederlandene,
hvorefter Kongen af Danmark skulde holde en Flaade paa 40 Orlogs
skibe i Søen mod aarlige Subsidier paa 600,000 Rdlr.; endvidere vilde
han stille en Hær paa 25,000 Mand, hvoraf han seiv vilde underhalde
de 10,000, medens Generalstaterne skulde give Subsidier til Resten. Da
det vilde være fordelagtigt for begge Staier, at Danmark ogsaa i Freds
tid holdt en mindre Flaade paa en 12-15 Skibe i Søen, skulde General
slaterne aarlig levere Kongen en Del Kanoner, Krudl, Sejldug og andet
dertil2. Herom forhandledes i den følgende Tid, og iel Møde i Gehejme
konsejlet 20. Aug. præciseredes de danske Forslag nøjere: Kommissærerne
skulde mundllig meddele Werckendam, al han kunde skrive hjem og
meddele, al Christian \ vilde slutte en offensiv og defensiv Alliance med
Generalstaterne paa følgende Vilkaar: Af en Landhær paa 20,000 Md.
skulde Generalstaterne give Subsidier til 10,000, 4000 Md. til Hest og
6000 Md. til Fods, efler den i Traktaten med Brandenborg af 26. April
1672 fastsatte Takst; Hvervepengene og 3 Maaneders Subsidier skulde
betales straks forud, og Subsidierne siden allid 1 Maaned forud. Til Ar
tillerieis Indretning straks skulde Generalstaterne betale 40,000 Rdlr., og
siden 15,000 Rdlr. maanedlig til dets Underhold og andre ekstraordinære
Udgifter, heraf skulde ogsaa 3 Maaneders Subsidier betales forud. Til
Flaaden skulde Generalstaterne aarlig betale 600,000 Rdlr., heraf forud
100,000 Rdlr. kontant og 100,000 Rdlr. i Materialier. Blev Danmark
angrebet af nogen, skulde Nederlandene hjælpe det til Lands og til Vands,
uden at kunne kræve nogen Erstatning derfor. Overfor Werckendam
skulde Kommissærerne ogsaa slaa paa Subsidier i Fredstid, da han seiv
tidligere havde tall om saadanne. I Arbitragesagen vilde Kongen, hvis
man ellers blev enig,gerne stille sig imødekommende, men det var ganske
urimeligt, som fra nederlandsk Side foreslaaet, at Kongen skulde opgive
sin Fordring paa 5 Millioner, mod ai Nederlandene betalte ham de iil
budte 120,000 Rdlr." Da de danske Forslag, der meddeltes Werckendam
1J. Høg t, Chr. V 19/s; Biermann t. Høg u/s 1672 (Høgs Kopibog). 3 Dsk
Saml. 2. R. III. 105. 3 Geh. Arch. Aarsberetn. VI, 88.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
