Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
565
1674. 30, Juni/10. Juli.
Nr. 26
mand Griffenfelds Stilling er mindre klar. Hans Poliiik tyder paa, at
han i Hjærtet var enig med Ahlefeldl, at han helst saa Neutraliteten
bevaret saa længe som muligt, særlig da en Krig ogsaa let vilde gøre
Generalernes Indflydelse slærkere end hans, og at han fremfor alt vilde
nndgaa et aabent Brud med Frankrig, seiv om del ikke kunde undgaas
med Sverrig. Han synes dog ikke aabent at have lurdet forfægte dette
Standpunkt med tilstrækkelig Kraft overfor Kongen, han var afhængig
af dennes Naade i ganske anden Grad end den i del slesvigholstenske
Ridderskab fast rodfæstede Frederik Ahlefeldl. Han mente ogsaa med
overlegen Diplomati at kunne holde det gaaende med begge Pariier. Der
kom derfor over hans Ledelse af Danmarks Udenrigspolitik noget vak
lende og tvetydigt. Da Stemningen hos Kongen og hans fleste Raad
givere i Forbindelse med Udviklingen af den almindelige politiske Situa
lion i Europa og Danmarks særlige Forhold Ul Sverrig og Gotlorp til
sidst førte til Danmarks aktive Deltagelse i Krigen paa Nedertandenes
Side, fulgte han ikke en Gang Ahlefeldts Raad om saa at føre Krigen
med fuld Kraft. Alle fik tilsidst Mistro Ul ham, og dette førte til hans:
bratte Fald.
Foreløbig var dog alle enige om at bevare Neutraliteten. Man maalte
i hvert Fald først have en fast Traktat med Nederlandene, der kunde
sikre Danmark de nødvendige Subsidier. Just Høg fik derfor Ordre til
ai fremsætle de Allianceforslag, man havde tilstillet Werckendam, for
Prinsen af Oranien og udtale den danske Konges store Forundring over,
at man aldeles ikke fik noget Svar derpaa. Hvis man i Nederlandene
mente, at Danmark ved at slutte Brunsvigertraktaten 12. Sept. i Virke
ligheden havde tagel Parti for Nederlandene, maatte han gøre opmærk
som paa, at det var en absolut Fejltagelse. Nederlandene kunde ikke
regne paa nogen Hjælp fra Danmark, før de blev enige med Danmark
seiv derom. Den danske Konge saa godt, at Nedertandenes Bevarelse
var af Interesse for hans Lande, og han vilde ogsaa være villig til at
gaa med Ul en rimelig Ordning af Arbitragesagen og Ul at lage mod
Obligationer for de fra den tidligere Krig mod England resterende Sub
sidier 1 . Høg gjorde ogsaa kraftige Forestillinger i Nederlandene, men
kunde kun indberetle hjem, at der ikke var stort Haab om, at der kunde
komme nogen Alliance i Stand, hvis Danmark stod fast paa Fordringen
om, at Subsidierne skulde udredes i rede Penge. Baade Prinsen af Ora
nien og Raadspensionær Fagel erklærede, at del var ganske umuligP.
Det enesle Resident le Maire opnaaede ved sin Rejse til Nederlandene
var da ogsaa, at Generalstaterne ien ny Resolution 29. Nov.19. Dec. 1672
bemyndigede Werckendam til at slutte en defensiv Alliance med Danmark
om en Hjælp paa 15,000 Md. paa de samme Betingelser, som General
1 Ordre t. Høg 1 /io 1672 (Holl. Acta). Geh. Aarsberetn. VI. 90. 2 Høgs
Rei. 2 Vio, 28 /io 1672 (Nederl. B),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
