Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
567
1674. 39. Juni/lO. Juli.
Nr. 26.
maaske endda blive nødl til al yde Danmark Hjælp. Werckendam hlev
tilsidst noget mere venlig stemt for denne Plan, han kunde ganske vist
ikke officiell forhandle med den danske Regering paa den Basis, men
lovede at skrive hjem om den til dem af Generalstaterne, der havde med
de danske Sager at gøre 1.
Da den danske Regering i Virkeligheden helst vilde have Forslaget
om de mindre Snbsidier vedtaget, havde Just Høg i Haag ogsaa faaet
Ordre til at sondere de mere velsindede Stalsmænd i Nederlandene an
gaaende Planen om de halve Snbsidier, for at Danmark skulde rusle sig
til Lands og til Vands, men kun deltage i Krigen, hvis Sverrig sluttede
sig til Nederlandenes Fjender. Denne Plan fandt dog ikke sgnderlig Til
slutning i Nederlandene. Det man trcengte til, var virkelig Hjælp af
Kongen straks, ellers vilde man naturligvis ikke paatage sig de store
Pengeudgifter, som Traktaten krævede, da der var saa stor Mangel paa
Penge. Nogle udtalte endog ligefrem, at den danske Konge kun tilsigtede
at sætte sig i Forsvarsstand paa Nederlandenes Bekostning, men aldeles
ikke vilde gøre noget for dem. Den eneste Udvej var efter Just Høgs
Mening at fortsælte Forhandlingerne med Werckendam om den Hjælp,
man vilde yde for Subsidierne, men erklære, at Hjælpen først vilde kunne
være færdig om en 5—4 Maaneder; i den Tid vilde Kongen saa lade sig
nøje med de halve Snbsidier. Inden den Tid vilde man nok kunne se,
hvad Sverrig vilde gøre, og var det ønskeligt til den Tid yderligere at
udskyde den aktive Hjælp, kunde man sagtens finde et Paaskud dertil,
da Generalstaterne sikkert vilde vise sig efterladende med at opfylde Trak
tatens Bestemmelser.
Endvidere havde Just Høg faaet Ordre til at undersøge, hvad Sik
kerhed Generalstaterne vilde og kunde give for Subsidiernes fremtidige
Betaling. Det, som Just Høg kunde meddele herom, var ikke meget op
muntrende. At det var umuligt al skaffe rede Penge, var alle de ledende
Stalsmænd enige om. Forholdene i Nederlandene var i Virkeligheden
trøstesløse. De private var rige nok, men Staten yderlig fattig. Saaledes
havde det i Virkeligheden altid været, Staten havde allid haft Mangel
paa rede Penge, kun dens store Kredit havde skjult det, men nu var den
borte. En Købmand i Amsterdam var mere betroet end den ganske Stat.
Købmændene vilde heller ikke tage Statens Obligationer, da Staten kun
maatle betale 4 p. Cl. Rente. Den eneste Udvej var, at Kongen tog Obli
gationer af den nederlandske Stat. Naar han saa vilde tilbyde Købmæn
dene 6 p. Gt., kunde Obligationerne maaske nok afsæltes til en ikke alt
for ringe Kurs. Prinsen af Oranien mente, at de Obligationer, man vilde
give, i Øjeblikket kunde sælges paa Børsen i Amsterdam til en Kurs af
82. Saasnart det blev bekendt, at Danmark havde sluttet sig til General
staterne, vilde de sikkert stige 8 til 10 p. Cl. paa Handredet. For de re
1 Biermann t. Høg 14/i, 21/i, 1h 1673 (Høgs Kopibog).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
