Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
575
1674. 30. Juni/lO. Juli.
Nr. 26.
Formaal og den Gavn, de seiv vilde have af denne Ålliance, siille Halv
delen af Tropperne, Kejseren, Spanien og Nederlandene den anden Halv
del. Det var foreløbig Meningen at opstille en Hær paa 6000 Ryttere og
12,000 Fodfolk, men der kunde ogsaa være Tale om at gaa til 10,000
Ryttere og 20,000 Fodfolk. Hvis Danmark gik ind paa dette Forbund,
vilde Generalstaterne lade de 6000 Md. falde, som Danmark efter de ældre
Traktater skulde understøtte dem med. Der kunde være Tale om at ind
rømme Kongen af Danmark og Hertugerne af Brunsvig-Lyneborg visse
Fordele i Køln og Munster Stifter, hvis man kom i Krig med disse. Det
skulde overlades til Kejseren at forhandle med Kurfyrsten af Branden
borg om Tillrædelse af dette Forbund, da Kurfyrsten øjensynlig helst
vilde forhandle med Kejseren alene. Foruden deres Troppekontingent
skulde Kejseren, Spanien og Nederlandene yde deres Forbundsfæller et
rimeligt Bidrag i Penge Ul Artilleri og andre Omkostninger i Krigen 1.
Dette Forslag, hvis Hovedbestemmelse var, at Kejseren, Spanien og
Nederlandene i Fællesskab, efter de nederlandske Gesandiers nærmere
Forklaring hver med en Tredjedel, skulde udrede Subsidierne til Dan
mark og Brunsvig-Lyneborg, blev nu Grundlaget for Forhandlingerne
i den nærmest følgende Tid. Hverken Kejseren eller Spanien var syn
derlig tilfreds med Forslaget. Spanien kunde dog gaa med til at yde
Subsidier, men Kejseren stillede sig absolut uvillig dertil. Han vilde i
Stedet siille nogle ftere Tropper, og herom forhandledes frem og tilbage2.
Hovedspørgsmaalet var dog, hvorledes Danmark og de brunsvig-lyne
borgske Hertuger Georg Vilhelm og Rudolf August vilde stille sig til det.
I Midten af Nov. indberettede Just Høg hjem, at Werckendam med det
første vilde faa Ordre til officiell at meddele, at Traktaten, der kan var
sluttet paa Generalstaternes Approbation, af forskellige Grunde ikke kunde
ratifweres. Nederlandene forlangte nu heller ikke mere, at Danmark
skulde engagere sig saa stærkt, da deres Stilling ved mæglige Alliancer
var blevet forbedret meget. Da Kejseren og Spanien nu var gaaede ind
i Krigen 8, maatte de ogsaa bære deres Part af Subsidierne til Danmark
og Brunsvig-Lyneborg 4.
I Slulningen af Nov. indgav Werckendam da ogsaa det af Beunin
gen til Monterey overleverede Projekl til den danske Regering og udbad
sig dens Mening derom. Den danske Regering besluttede foreløbig at
svare undvigende derpaa. Da Werckendam seiv ikke var instrueret om
1 Tr.: Kocher, anf. Skr. II. 642 f. 2 Osterreichische Staatsvertråge.
Niederlande I. 150. 8 28. Aug. 1673 var der sluttet et Forbund mellem
Kejseren og Spanien, 30. Aug. sluttedes Forbundet mellem Kejseren og Gene
ralstaterne og mellem Spanien og Generalstaterne og i Okt. 1673 et nyt For
bund mellem Kejseren, Spanien, Nederlandene og Hertugen af Lothringeu (Du
mont VII, 1. S. 240, 242, 244. Jvfr. Osterr. Staatsvertr. Niederlande I. 147 f.,
152 ff.). 4 Hogs Rei. 18/n 1673 (Nederl. B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
