Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576 1674. 30. Juui/10. Juli. Nr. 26.
det, da Grev 41 indischgråtz heller ikke havde nogensomhelsi Ordre om
det og Spanien slet ikke havde nogen Gesandt i København, og da Pro
jektet afveg i høj Grad fra den tidligere Traktat, særlig ved ikke at tale
n°flet om Subsidier til Flaaden, kunde Kongen foreløbig ikke tage syn
derhg Hensyn til det, men maatte, da han allerede i Tillid til den af
sluttede Traktat havde sat sig i store Udgifter, fremdeles kræve Trak
taten af 10. Maj ratificeret, men var der Ting deri, som Generalstaterne
ikke kunde opfylde, kunde han gaa ind paa rimelige Ændringer\ Da
man fra kejserlig og nederlandsk Side stadig hævdede, ai de to bruns
vig-lyneborgske Hertuger vilde rette sig efier hvad Kongen af Danmark
gjorde, underrettede Christian V 2. Dec. Hertug Georg Vilhelm om det
Svar, han havde givet Werckendam 2. Hertug Georg Vilhelm erklærede
ogsaa 23. Dec., at han heller ikke vilde gaa ind paa, at de Subsidier,
som Generalstaterne alene havde iilbudt ham, nu skulde udredes af dem
i Forening med Kejseren og Spanien 3.
De politiske Forholds Udvikling drev dog baade Danmark og de to
brunsvig-lyneborgske Hertuger mere og mere over mod Kejseren og Ne
derlandene. I det tyske Rige var Forholdene ret forvirrede og ingen
vidste, hvad Sverrig vilde gøre. En Tid syntes dels Politik at gaa ud
paa at danne et tredje Parti i Rigel, der skulde indtage en Mellemstil
hng mellem Kejseren og Frankrig og tvinge disse til at holde Fredk
Den danske Regering saa med stor Mistro paa disse Planer og sendte i
Rov. Generalløjlnant Karl v. Arenstorff til Kurfyrsten af Brandenborg
for at bevæge ham til ikke at slutte sig til Sverrig, men igen vende til
bage til Kejserens PartP. Det lykkedes ikke Arenstorff at forhindre, al
dei i Dec. slutledes en Traktat mellem Sverrig og Brandenborg, men den
vai ret intetsigende, og der kom foreløbig ikke noget ud af Sverrigs Pla
ner om Dannelsen af det tredje Parti. Frankrigs Indflydelse i Tyskland
var i det hele i Tilbagegang. Den kejserlige Hær under Montecuccoli
havde i Sept. og Okl. tvungel den franske Hær under Turenne til at
irække sig tilbage over Rhinen. Montecuccoli og Prins Vilhelm af Ora
nien forenede derefler deres Tropper og erobrede i Nov. Kurfyrsten af
Kølns Residensstad Bonn. Frankrigs haardhændede Krigsførelse i Tysk
land og dets Troppers frygtelige Hærgninger havde vaki stor Forbitrelse,
og der refste sig en stærk patriotisk Stemning mod Frankrig og dets
tyske Forbundsfæller. Dette i Forbindelse med de kejserlige Hæres Frem
gang gjorde, at Kurfyrsten af Køln og Biskoppen af Miinster begyndte
at tænke paa at forlade det franske Parti. 1 England var Parlamentet
ogsaa stemt for at slutte Fred med Nederlandene og adøvede et stærki
Tryk paa Karl II.
Geh. Arch. Aarsberetn. VI. 106. 2 Kocher, anf. Skr. II. 643.
3 Georg Vilhelm t. Chr. V 23/ia 1673 (Brunsvig-Lyneborg A 1). 4 Kocher,
anf. Skr. II. 321 — 31, 5 Geh. Arch. Aarsberetn. VI. 104 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
