Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580 1674. 30. Juni/10. Juli. Nr. 26,
rat og paa Begæring af Kejseren, som Overhoved i del lyske Rige oq
Garant for den westfalske Fred, brage dem til at bringe Kurfyrsten af
Køln og Biskoppen af Munster til Fornuft, dog uden Brud med Frank
ng eller England, hvis Kongen ikke seiv vilde. Kejseren, Spanien oq
Nederlandene skulde i Henhold til Art. 3 betale Kongen de halve Anritz
penge og Underholdspenge til disse 20,000 Md., saalænge Krigen varede.
Vilde Generalstaterne have Kongen til at udruste sin Flaade og lade den
agere, skulde de betale de i Art. 3 fastsatte Subsidier dertil. Årtiklerne
kunde udelades. Hvis Just Høg og den kejserlige Gesandt kunde
faa Generalstaterne til at gaa ind paa en mindre Undersløttelse til Dan
maik foi en længere Aarrække, uden ai dette foreløbig skulde deltage i
Krigen, hvilket aabenbart var det, som den danske Regering helst saa,
kunde de første 11 Art. ogsaa forblive, som de var. Art. 12 skulde inde
holde en Erklæring af Kongen om, al han vilde slutte sig til del For
bund, som Kejseren, Spanien og Generalstaterne havde sluttet til Genop
rettelse af Freden, for el Tidsrum af 20 Aar og i den Tid holde 15—
30,000 Md. og 50 Krigsskibe mod en moderat Hjælp, 200—300 000 Rdlr
til Landhæren og 100-200,000 Rdlr. til Flaaden, at betale af General
staterne alene eller i Forening med de andre i halvaarlige Rater. Hvis
Freden ikke opnaaedes og Generalstaterne ønskede, at Kongen skulde
deltage aktivt i Krigen, vilde Kongen ogsaa deltage med 20,000 Md. og,
om det ønskedes, ogsaa med 50 Krigsskibe mod de i Art. 3 fastsatte Sub
sidier, og i saa Tilfælde faldl den mindre Hjælp bort 1.
Just Høg, der inden Modtagelsen af den ny Instruks ved Skrivelser
fra Werckendam til Generalstaterne havde faaet Meddelelse om, at de
endelige Forhandlinger om den nederlandske Traktat skulde føres i Haag,
modtog, som han skriver, med Skræk og Rædsel Efterreiningen herom.
Han vidste, al Spanien var ret utilbøjelig til at deltage i Udredelsen af
Subsidierne, og at Kejseren absolut ikke vilde. I Nederlandene seiv var
der efterhaanden kommet en meget slærk Stemning op mod Traktaten
af 10. Maj. Hen var, som Høg skrev, saa udskreget i hele Landet, at
seiv de Folk, der aldeles ikke kendte Indholdet af den, raabte op om, al
den ikke burde ratificeres. Man regnede ogsaa i Nederlandene med, at
Danmark og Sverrig, naar det kom Ul Stykket, alligevel ikke vilde kunne
gaa sammen, og at Danmark derfor, da Sverrig var i Forbund med
Frank i ig, af sig seiv vilde blive nødl til at slutte sig til Nederlandene.
Man mente heller ikke mere at trænge saa stærkt til Danmarks Hjælp,
navnlig ikke Ul Søs, da England stod i Begreb med. at slutte Fred med
Nederlandene. Generalstaterne havde efler Just Hegs Mening i nogen
Tid trukket Forhandlingerne med Danmark om Ratifikationen ud i
Haab om Fred med England, og da Freden virkelig slultedes 9. Febr.,
var Høg klar over, at Generalstaterne vilde blive endnu mere umedgør-
1 Instr. f. J. Høg 2/a og Va 1674 (Hollandske Acta 1670—76),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
